Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet Jun 12, 2017 til Jun 21, 2017.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Overfuset af nabo – Havnevej, Havnsø, Føllenslev – Kalundborg
Kl. 1947 fik politiet en henvendelse fra en lokal kvinde, som i forbindelse med festivitas hos en anden beboer på samme vej havde forhindret en mand i at gå ind på hendes grund. Anmelderen var utryg, fordi hun tidligere var blevet overfaldet af manden. Politiet kørte til stedet og fik kontakt med en 44-årig mand fra Føllenslev, som havde optrådt så truende og uhensigtsmæssigt over for anmelderen, at politiet sigtede ham for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Derfor vil den 44-årige senere modtage en bøde fra politiet. Ingen havde lidt fysisk overlast i forbindelse med denne hændelse.
Vold – Havnevej, Havnsø, Føllenslev – Kalundborg
Kl. 2310 anmeldte en kvinde, at hendes 50-årige mand var blevet overfaldet af gæster hos naboen. Optakten var, at hun havde påtalt over for naboen, at nogle planter var blevet knækket/ødelagt i forbindelse med en fest hos naboen. Dette medførte et skænderi, hvorunder gæster fra naboen kom ind på anmelderens grund, hvor der opstod tumult, fordi indtrængningen blev optaget på en mobiltelefon af anmelderen. Telefonen blev slået ud af hendes hånd, hvorefter manden blev overfaldet med adskillige slag af et par mænd fra naboens fest. Politiet kørte til stedet og gennemså videooptagelsen, således at to mænd på 40 og 44 år fra Føllenslev kunne udpeges som gerningsmænd til volden mod den 50-årige. Begge gerningsmænd blev anholdt og sigtet for vold. Begge blev løsladt søndag formiddag efter afhøring til sagen, og de kan forvente at blive indkaldt til et retsmøde, når sagerne mod dem skal afgøres.
Vold – Fængangsvejen, Dalby, Gørlev Sj. – Kalundborg
Kl. 2255 fik politiet en anmeldelse om, at der var slagsmål mellem nogle personer. Politiet kørte hurtigt til stedet og traf en lettere tilskadekommen, 25-årig mand fra Gørlev Sj. Han havde fået et knytnæveslag i ansigtet, da han på sin bopæl var blevet opsøgt af 24-årig mand fra Ribe og dennes bror – en 22-årig mand fra Gørlev Sj. Den 24-årige var kommet til Sjælland, fordi broren var sur på den 25-årige, som i forrige weekend havde været i Jylland, hvor han havde smurt afføring på den 22-åriges bil. Den 24-årige opsøgte derfor offeret og tildelte ham et slag i ansigtet. Den 24-årige voldsmand blev anholdt og sigtet for vold, medens politiet undersøger den 22-åriges rolle i sagen. Voldsmanden blev løsladt efter sigtelse og afhøring til sagen.
Fodgænger sparkede bule i bil – Centervej, Høng – Kalundborg
Kl. 1449 anmeldte en 51-årig kvindelig bilist fra Høng, at hun under kørsel på Centervej var standset ved et fortov, hvor en mandlig fodgænger kom gående. Han medbragte en taske, som han lod køre hen over kølerhjelmen, da han passerede bilen, og sluttede af med at sparke på højre fordør, så der opstod en bule. Bilisten optog et foto af fodgængeren og fik ham senere identificeret, så politiet senere kunne sigte en 17-årig ung mand fra Ruds Vedby for hærværket på den 51-åriges bil.
Færdselsuheld – Kalundborg.
Kl. 1323 kørte en patrulje efter en motorcykel ad Holbækvej mod Kalundborg. Motorcyklen kørte med ca. 180 km/t. Motorcyklisten overtrådte adskillige §§ i færdselsloven med overhalinger m.v. I Kalundborg mistede motorcyklisten herredømmet over motorcyklen ved en rundkørsel ved Kåstrupvej/Holbækvej. Der skete ingen personskade. Motorcyklisten, en 28-årig mand fra Kalundborg, blev sigtet for adskillige overtrædelser af færdselsloven.
Færdselsuheld – Kalundborg.
Kl. 1508 skete et færdselsuheld på Klosterparkvej, hvor en bil, der blev ført af en 41 årig mand fra Høng kørte ad Klosterparkvej og overser en modkørende, der blev ført af en 30-årig kvinde fra Kalundborg. Der sket stor materiel skade, og den kvindelige del af uheldet blev kørt til undersøgelse på hospital, men er ud fra politiets oplysninger ikke kommet alvorligt til skade.
Brandundersøgelse – Skovbrynet, Kalundborg
Kl. 0202 rykkede brandvæsnet og politiet ud til ildebrand i en bil. Det viste sig, at der formentlig i motorrummet var gået ild i en parkeret bil, der stod på en parkeringsplads. Bilen udbrændte delvist, og ejeren er underrettet om hændelsen. Politiet skal undersøge årsagen til brandens opståen nærmere.
Butikstyveri – Nytorv, Kalundborg
Kl. 1422 anmeldte personalet i en isenkræmmerforretning, at en mand, to kvinder og en dreng havde været i butikken, hvor de havde stjålet en grill, en blender og en foodprocessor til en samlet pris på ca. 8100 kr. Tyveriet var foregået kl. ca. 1350 og var blevet optaget på forretningens videoovervågning. Politiet kørte til butikken, hvor videoovervågningen blev gennemset. Manden blev straks genkendt, hvorefter politiet kørte til hans adresse i Ruds Vedby-området. Her traf politiet to kvinder på 25 og 47 år fra Ruds Vedby samt en dreng på 5 år. Kvinder blev nu også genkendt fra videoovervågningen og sigtet for tyveri af de stjålne effekter, som de afleverede til politiet i forbindelse med afhøringen. Manden var dog ikke til stede, men vil senere blive afhørt om sin rolle i sagen. Da barnet havde været med til butikstyveriet, besluttede politiet sig for at lave en socialrapport, som fremsendes til de sociale myndigheder. Når alle voksne mistænkte er afhørt, kan de forvente at høre nærmere i forbindelse med afgørelse i sagen.
Indbrud i perioden
Bjergesøvej, Hørve
Nykøbingvej, Føllenslev
Enghaven, Vinde Helsinge, Gørlev
Østergade, Høng
Hovedgaden, Høng
Borrevænget, Høng
Klosterparkvej, Kalundborg
Munkesøparken, Kalundborg
Klosterbakken, Kalundborg
Hejrevej, Ugerløse
Lilleskovvej, Ugerløse