download (4)Tag med Biblioteksklubben på udflugt til det nedlagte Statsfængsel i Horsens, når dørene til Nordens største Krimimesse åbnes.

Biblioteksklubben inviterer krimielskere med på heldagstur til nordens største krimimesse, som foregår på det nedlagte Statsfængsel i Horsens.

Messen er stedet hvor krimiinteresserede, forfattere, forlag og boghandlere flokkes, til foredrag, oplæg og bogsnak på standene. Her er masser af gode tilbud på krimibøger, og man kan måske endda kan få signeret dem af forfatteren.

Bag Krimimessen Horsens står Horsens Bibliotek, som i 2001 afholdte en mindre krimi-temadag med deltagelse af ca. 200 gæster og fem nordiske forfattere. I årenes løb har Krimimessen nået ud over de nordiske lande, og har haft besøg fra Tyskland, England, Skotland, Frankrig, Italien, Portugal, USA og Sydafrika. Sidste år gæstede over 5000 personer messen, og de største krimiforfattere var tilstedet.

Mød Karin Slaughter, Mari Jungsted, Ole Clifford, Leif Davidsen og mange flere…
Ja, alle de kendte er til stede.

I 2016 bliver temaet: De 7 arketyper, og det netop offentliggjorte program afslører at flere end 100 forfattere, foredragsholdere, skribenter og forlag vil deltage i weekendens krimimesse. Ved indgangen får alle Krimimessens gæster et gratis eksemplar af Elsebeth Egholms bog “Kød og blod”. Se programmet på krimimessen.dk

Fængslets hovedbygning fungerer som museum, og et besøg her vil tilføje en meget realistisk dimension til krimi-interessen.

Tilmelding
For tilmelding og praktiske informationer om messen se kalenderen på Dit Kalundborg.