Kom og vær med, når Hjerteforeningen og Kulturpakker til Ældre tager dig med til Tibet sammen med journalist, forfatter og verdenscyklisten Tore Grønne.

Mandag den 18. september kl. 14:00-16:00 hos Munkesøen Aktivitetscenter, har du sammen med Hjerteforeningen og Kulturpakker til Ældre mulighed for at opleve et spændende foredrag om Tore Grønnes forhold og rejse til Tibet.

Siden Tore Grønne som 21-årig blev arresteret af det kinesiske sikkerhedspoliti for ulovlig indtrængen i Tibet, har han haft et særligt forhold til Tibet og tibetanerne.

Tore Grønne har boet i flere måneder i tibetanske eksilsamfund i Indien og rejst til fods og på cykel rundt i store dele af Himalaya. Mærket vinden hyle, følt den gennemtrængende kulde og slidt sig over de gigantiske bjergpas, der afskærer folk fra omverdenen.

Tore Grønne har boet hos folk i landsbyerne og mødt en lang række tibetanere, der deler hver deres uforglemmelige og ofte hjerteskærende historie: Den gamle, bitre guerillakriger, der engang kæmpede for et frit Tibet; børn sendt alene i eksil; munke på flugt; tidligere politiske fanger med historier om grusom tortur i kinesiske fængsler.

Foredraget, der er ledsaget af en lang række smukke billeder, tager tilhørerne med ud på fantastisk rejse dybt ind i verdens højeste bjerge – og giver dem også masser af stof til eftertanke.

Til arrangementet vil der blive serveret kaffe og kage.

Lyder dette som et arrangement som du kunne tænke dig at deltage i, så kan billetterne købes via
www.kulturpakkerkalundborg.dk under ”se arrangementer” eller hos personalet i biblioteksafdelingernes betjente åbningstid. Prisen pr. billet er 50,- kr. og gælder kun for én person. Det er muligt at tilkøbe transport for 25,- kr. pr person og det gør sig gældende for personer både med og uden kørestol. OBS: Hvis der ønskes transport, skal billetterne købes 4 uger før arrangementet.

Pressefoto