Kom og vær med søndag d. 22. maj på Svebølle Kvik Bibliotek når kvartetten fra Tigertræning spiller op til legekoncert med Harmonika- og trommespil.

I denne legekoncert, Historier fra Haven, for de 0-3-årige og deres voksne, vil I blive taget med på et eventyr. Her kan I risikere at støde på alt fra tissemyrer til biller og andre sjove væsner, som kunne dukke op i mødet med haven.

Hele festligheden finder sted søndag d. 22. maj på Svebølle kvikbibliotek, Aktivitetscenteret, fra kl. 10-11.

Det er gratis at deltage, men vil man være sikker på en billet, så tilmeld jer via https://www.kalundborgbib.dk/arrangementer/mest-boern/legekoncert-0-3-aar-og-deres-voksne-historier-fra-haven-sammen-med

Arrangementet afholdes i forbindelse med VestLÆSLand projektet. Projekt ”VestLÆSland” stiller skarpt på læsning hos de allermindste i perioden 2021-2024. Hvert år i maj kulminerer indsatsen ved læsefestivalen ”ÆllebælleMAJfortælle” på tværs af de involverede kommuner Lejre, Sorø, Slagelse, Ringsted, Kalundborg og Odsherred.

Pressefoto