Sørøverfest indtager Kalundborg by med tre dage i Kr. Himmelfartsferien – et program fyldt af eventyr, musik og skattejagt
Fra torsdag den 14. maj til lørdag den 16. maj 2026 forvandles Kalundborg til en levende sørøverby, når Sørøverfesten lægger til kaj i hele bymidten. Havnen, biblioteket, Klostertorvet og museet danner rammen om tre festlige dage fyldt med skattejagt, sejlture på fjorden, gøgl, musik og oplevelser for hele familien.
Sørøverfesten er blevet en af forårets store fælles begivenheder i Kalundborg og samler både børn, forældre og bedsteforældre til oplevelser på tværs af byen. Der er gratis adgang til hele området, og langt de fleste aktiviteter kræver hverken billet eller tilmelding.
Bag arrangementet står et samarbejde mellem Vores Kalundborg, Kalundborg Biblioteker, Kalundborg Svømmehal og Kalundborg Museum.
Blandt årets oplevelser kan man blandt andet møde fortæller Helle Janke til levende sørøverhistorier på biblioteket, deltage i kreative workshops, gå på skattejagt gennem byen og opleve Onkel Reje & Erna på scenen på Klostertorvet.
Derudover kan børn og voksne tage på sejlture med Caroline S på fjorden eller prøve kræfter med den store skattejagt gennem Kalundborgs gader og stræder.
Udvalgte oplevelser under Sørøverfesten
- 💦 krokodille-kapsvømning og undervandsmissioner i svømmehallen
- 📚 Sørøverhistorier med Helle Janke på biblioteket
- 🎨 Sørøver Kreaworkshop med Line fra Kreakarusellen
- 🎶 Koncert og underholdning med Onkel Reje & Erna på Klostertorvet
- 🗺️🔍 Stor skattejagt gennem Kalundborg by
- ⛵ Sejlture på fjorden med Caroline S
- 🎸 Koncert med Kings of rock
Enkelte aktiviteter har begrænset antal pladser og kræver tilmelding.
Arrangørerne glæder sig til at fylde Kalundborg med sørøverstemning, fællesskab og oplevelser for børn og voksne. Sørøverfesten er et fantastisk eksempel på, hvad der kan opstå, når kulturinstitutioner og lokale aktører løfter i flok og skaber noget sammen for byen.
Vel mødt.
Det samlede program kan findes på:
www.oplevkalundborg.dk

Dato: 14-05-2026
Sted: Kalundborg by














