Foredrag i Fuglede forsamlingshus med René Dahl Andersen om hans liv som PET, FBI og undercover agent.

Han var en af Politiets Wonder Boys! Dygtig, anerkendt og respekteret – og specielt udvalgt til uddannelse hos FBI. Alt var godt, indtil én forkert beslutning ændrede alt…

Fuglede forsamlingshus får besøg af den dygtige, anerkendte og respekterede politi-, PET-, FBI-mand René Dahl Andersen. Han holder foredraget med titlen ”Hærdet”. Foredraget afholdes mandag d. 26. september kl. 19.00 – 21.00

“Hærdet” er historien om René Dahl Andersen, der som ung og ideologisk politibetjent fra Nordjylland kommer til København med en drøm om at komme ind i Københavns Politis Uropatrulje. Med talent, ambitioner, mod og en unik evne til at skabe relationer til kriminelle og kolleger og levere resultater gør han lynkarriere og bliver hurtigt én af Politiets bedste på sit felt. Senere headhuntes han direkte af PET med efterfølgende specialuddannelse hos FBI i USA – for siden igen at blive sendt på ekstremt farlige og tophemmelige missioner i udlandet som undercover agent.

René Dahl Andersen bliver en “naturlig” del af den barske og kyniske kriminelle underverden – ikke kun i Danmark, men også i udlandet. Et ualmindeligt farligt liv, der flere gange kunne have kostet ham livet, men kun fordi han er skarp, snu og har mod og vilje til at tage chancer, overlever han … Han har “arbejdet” og lavet aftaler med nogle af de mest hardcore kriminelle – nogle med politiledelsens velsignelse og rettens samtykke – andre kun med kollegaers opbakning og eget moralske kompas som rettesnor. En potentiel glidebane af format, der for René Dahl Andersen i en blanding af naivitet, magtesløshed og storhedsvanvid resulterer i sit livs dumhed – med uoverskuelige konsekvenser til følge…

“Hærdet” er en barsk historie fra en barsk verden, som kun meget få kender til! Om infiltrering af hårde kriminelle miljøer og arbejde som undercover agent på farlige missioner. True crime, når det er bedst eller værst…

Udover et spændende kig ind i en fascinerende underverden, stiller foredraget “Hærdet” også det fundamentale spørgsmål? Kan et samfund med dets politi tillade at bryde loven – for at opretholde selvsamme bedst muligt? Helliger målet midlet?

Billetter til dette spændende foredrag kan købes på www.kalundborglif.dk. Pris 195 kr. Afholdes mandag d. 26. september kl. 19.00.

Foredraget er arrangeret af Fuglede Forsamlingshus med støtte fra Projekt Liv i Forsamlingshusene.

Praktiske oplysninger:
Foredrag ”Hærdet” med Rene Dahl Andersen.
Mandag d. 26/9 kl. 19.00 – 21.00
Pris: 195 kr. Find billetter på www.kalundborglif.dk og på link: www.place2book.com/da/sw2/sales/bge1b2sx9p.
Sted:
Fuglede forsamlingshus, Søvang 6, 4480 Store Fuglede

Pressefoto