Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 2023/08/21 til 2023/08/29.

Biler stødte sammen – Strandvej, Høng – Kalundborg

Kl. 09.06 stødte to biler sammen på Strandvej i Høng, da en 62-årig lokal mand kørte uden om en bil med trailer, som holdt parkeret i siden af vejen. Den 62-årige kørte mod vest og kom ved overhalingen over i den modkørende vejbane, hvor han stødte sammen med en 38-årig mand fra Gørlev Sj., som kørte mod øst. Politi og ambulance kørte til stedet, og den 38-årige blev taget med på sygehuset til tjek. Ingen kom noget alvorligt til, men begge biler måtte køre væk med autohjælp. Vejen var helt ryddet omkring kl. 10.36. Politiet optog rapport om ulykken.

Bilist fløjet til behandling efter uheld – Vilhelmshøjvej, Eskebjerg, Kalundborg

Kl. 13.47 skete et uheld ved en genbrugsplads, da en bilist kørte ud foran en varebil på Vilhelmshøjsvej. Varebilen kørte mod nord med en 60-årig mand fra Svinninge bag rattet, da personbilen svingede til venstre ud foran varebilen, så der skete sammenstød. Føreren af personbilen, en 28-årig mand fra Kalundborg, blev ramt da varebilen ramte førerdøren.

Han blev fløjet til behandling med lægehelikopteren, Han havde ingen livstruende skader, men der var mistanke om alvorlig tilskadekomst. Føreren af varebilen slap uskadt, men bilerne fik store skader. Politiet optog rapport om vigepligtsuheldet, og skal afhøre den 28-årige, når han er klar til det.

Dreng væltet af cyklen – Algade, Gørlev Sj. – Kalundborg

Kl. 09.59 fik politiet anmeldelse fra en mor om, at hendes 13-årige søn var blevet væltet af cyklen, da han kørte på cykelstien ved Æblehaven i Gørlev mandag morgen på vej til skole omkring kl. 07.45. Ifølge sønnen havde en mand på omkring 40-50 år uden grund sparket til ham, da han kom cyklende, så han væltede og slog sig. Manden var herefter løbet fra stedet uden et ord. Drengen kom ikke noget alvorligt til, men han blev tjekket på skadestuen.

Politiet efterforsker nu sagen, og forsøger at finde frem til manden ud fra de oplysninger den 13-årige, og hans mor har givet. Vidner som har set episoden bedes kontakte politiet på tlf. 114.

Fuld på knallert – Kalundborgvej, Snertinge – Kalundborg

Kl. 13.13 sigtede og anholdt politiet en 74-årig mand fra lokalområdet, som kørte usikkert på en lille knallert ad Kalundborgvej i Snertinge. Det viste sig at han havde en promille over det tilladte, så han blev taget med til en blodprøveudtagelsen, hvorefter han blev løsladt. Han vil senere høre mere, når resultatet af blodprøven kommer.

Færdselsuheld – Eskebjerg Strandvej, Eskebjerg – Kalundborg

Kl. 15.59 rykkede ambulancepersonale og politiet ud i anledning af et sammenstød mellem to motorcyklister på Eskebjerg Strandvej.

Det viste sig, at to mænd på hhv. 49 og 65 år begge fra Slagelse på hver sin motorcykel var kørt ad Eskebjerg Strandvej mod nord. Den 65-årige opdagede herunder for sent, at den 49-årige havde bremset, så de to motorcyklister stødte sammen.

Den ene blev i ambulancen kørt til kontrol på skadestuen, men begge var sluppet uden behandlingskrævende skader, så politiet registrerede blot omstændighederne ved sammenstødet.

Færdselsuheld – Kalundborgvej, Høng, Kalundborg

Kl 17.16 skete der et færdselsuheld, da en 54-årig mand fra Dianalund kom kørende på en havetraktor ud i krydset til Hjorthøjvej og i den forbindelse kolliderede med en motorcykel ført af en 58-årig mand fra Lejre. To personer blev kørt til sygehuset til behandling, men der skete kun mindre personskader ved sammenstødet.

Mistænkelig genstand fjernet – Bredekildevej, Kalundborg

Kl. 18.01 fik politiet anmeldelse om, at der var fundet en mistænkelig genstand ved en postkasse på Bredekildevej i Kalundborg. Der var tale om en cylinderformet genstand, som kunne ligne noget hjemmelavet fyrværkeri. Det var ikke muligt at fastslå, om genstanden var farligt, så politiet afspærrede området og tilkaldet forsvarets bomberyddere (EOD).

Krydset Bredekildevej/Lerchenfeldvej og Bredekildvej/Asser Rigsvej blev afspærret. Beboerne tæt ved blev orienteret og bedt om at blive indendørs.

Brandvæsen og ambulance blev tilkaldt til at holde klar, hvis der opstod behov. Omkring kl. 21.20 kørte EOD en robot hen til den mistænkelige genstand, hvor det blev afklaret, at den var ganske ufarlig. Genstanden blev fjernet, og taget med til nærmere undersøgelse.

Politiet ophævede afspærringen og aktionen var færdig omkring kl. 22.00. Sagen efterforskes nu for at forsøge at finde frem til, hvem der har placeret genstanden og motivet til det.

Vidner som har set personer eller køretøjer på Bredekildevej i løbet af onsdagen op til genstanden blev fundet, eller som har andre oplysninger om den mistænkelige genstand bedes kontakte politiet på tlf. 114.

Narkokørsel – Vester Havnevej, Kalundborg

Kl. 23.44 sigtede og anholdt en patrulje en 23-årig mand fra Kalundborg, som kørte ad Vestre Havnevej i påvirket tilstand. Han fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Han vil få besked om sagen videre gang, når svaret på blodprøven kommer.

Sigtet for ulovlig afbrænding – Snertinge – Kalundborg

Kl. 10.20 kørte en patrulje præventivt rundt i Snertinge- og Særslev-området, men undrede sig over en meget kraftig røgudvikling fra et sted i området, uden at brandvæsnet var blevet tilkaldt.

Patruljen fandt herefter frem til en adresse, hvor en 40-årig mand havde antændt et større bål. I bålet kunne politiet se brændbare materialer i form af bl.a. skummadrasser, plastik, trådhegn og haveaffald, som ifølge Kalundborg Kommunes regulativ ikke måtte brændes af.

Den 40-årige blev derfor sigtet for overtrædelse af kommunens afbrændingsregler og blev samtidig pålagt at få slukket bålet hurtigt muligt. Han kan derfor forvente at høre nærmere fra politiet i anledning af sigtelsen.

Solouheld – Landervejen, Reersø, Gørlev – Kalundborg

Kl. 19.10 skete et solouheld på Landervejen, da en varebil kørte mod sydøst og fik det ene hjulpar ud i rabatten, hvorefter bilen røg af vejen ind i et hegn, en postkasse og et el-skab. Politiet kørte til stedet, hvor det viste sig at føreren af varebilen, en 20-årig mand fra Høng, var påvirket af både euforiserende stoffer og spiritus over det tilladte. Han var uskadt, og blev sigtet, anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse. El-selskabet blev tilkaldt til at reparere el-skabet og politiet optog rapport. Nu afventer resultatet af blodprøven, hvorefter den 20-årige vil høre mere.

Varebil endte i grøften efter uheld – Kalundborgvej, Kalundborg

Kl. 14.10 skete et uheld, da en bilist bremsede op for at svinge til venstre ad Skovbakkerne, og holdt stille mens modkørende passerede. Bagfra kom en varebil, med en 35-årig mand fra Valby bag rattet. Han overså, at bilen bremsede op, så han påkørte personbilen på bag på hjørnet, hvorefter varebilen endte i grøften på siden. Med i varebilen var en passager, som slog hovedet ved uheldet. Han blev bragt til sygehuset til tjek, men hans skader var ikke så alvorlige som først frygtet. Et hegn ud for Kalundborgvej 128 blev påkørt i forbindelse med uheldet.

Føreren af varebilen slog sit ben, men fik ingen alvorlige skader. Bilisten, en 30-årig mand fra Holbæk, slap uskadt fra uheldet. Vejen blev spærret under redningsindsatsen men kunne genåbnes helt omkring kl. 14.49. Politiet optog rapport om uheldet.

Indbrud i Perioden

Mullerup Strandvej, Mullerup, Kalundborg
Stærvej, Ugerløse