Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 2023/08/14 til 2023/08/22.

Fund af narko – Kalundborg

Kl 04.28 var politiet til stede på en adresse i Kalundborg-området i forbindelse med en anmeldelse om husspektakler. I den forbindelse blev der på adressen gjort fund af godt 25 gram hash og 25 gram amfetamin. En 31-årig mand, der blev truffet på stedet, er nu sigtet for besiddelse af stofferne.

Færdselsuheld – Hestehavebakken, Kalundborg

Kl 10.22 skete der et færdselsuheld, da den 69-årige mandlige fører af en personbil pludseligt fik et ildebefindende og ramte ind i en lygtepæl. Der skete ingen personskade, men bilen kunne efterfølgende ikke selv køre fra stedet. Kommunen tager sig af den beskadigede lygtepæl.

Færdselsuheld – Holbækvej, Kalundborg

Kl 16.29 kørte en 19-årig lokal mand i personbil med lav hastighed op i en forankørende bil, der havde sagtnet farten på vej ind i en rundkørsel. Den bil blev så skubbet op bagi endnu en forankørende bil. Der skete ingen personskade.
Kørsel uden kørekort – Nordre Ringvej, Ringsted
Kl 16.49 standsede en patrulje en 33-årig mand fra Fyn, der kørte bil til trods for at han var frakendt førerretten. Det var syvende gang, at det skete og derfor blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation.

Biler stødte sammen – Strandvej, Høng – Kalundborg

Kl. 09.06 stødte to biler sammen på Strandvej i Høng, da en 62-årig lokal mand kørte uden om en bil med trailer, som holdt parkeret i siden af vejen. Den 62-årige kørte mod vest og kom ved overhalingen over i den modkørende vejbane, hvor han stødte sammen med en 38-årig mand fra Gørlev Sj., som kørte mod øst. Politi og ambulance kørte til stedet, og den 38-årige blev taget med på sygehuset til tjek. Ingen kom noget alvorligt til, men begge biler måtte køre væk med autohjælp. Vejen var helt ryddet omkring kl. 10.36. Politiet optog rapport om ulykken.

Bilist fløjet til behandling efter uheld – Vilhelmshøjvej, Eskebjerg, Kalundborg

Kl. 13.47 skete et uheld ved en genbrugsplads, da en bilist kørte ud foran en varebil på Vilhelmshøjsvej. Varebilen kørte mod nord med en 60-årig mand fra Svinninge bag rattet, da personbilen svingede til venstre ud foran varebilen, så der skete sammenstød. Føreren af personbilen, en 28-årig mand fra Kalundborg, blev ramt da varebilen ramte førerdøren.

Han blev fløjet til behandling med lægehelikopteren, Han havde ingen livstruende skader, men der var mistanke om alvorlig tilskadekomst. Føreren af varebilen slap uskadt, men bilerne fik store skader. Politiet optog rapport om vigepligtsuheldet, og skal afhøre den 28-årige, når han er klar til det.

Brand i bil på P-plads – Klosterparkvej, Kalundborg

Kl. 18.53 kom et alarmopkald om brand i en bil på en P-plads på Klosterparkvej. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor branden blev slukket. Ingen personer kom noget til, og politiet talte med bilens ejer, som ankom til stedet. Patruljen optog rapport, da brandårsagen skal undersøges nærmere for at forsøge at afklare, hvorfor branden opstod.

Brand i frituregryde – Lerchenfeldtvej, Kalundborg

Kl. 19.02 kørte politi og brandvæsen til en brand i en ejendom på Lerchenfeldtvej i Kalundborg. Det viste sig, at ilden var startet i en frituregryde og spredt sig til emhætten og udluftningskanalen. Ilden blev hurtigt slukket og men en beboer havde indåndet røg og blev taget med i ambulancen til tjek for røgforgiftning.

Færdselsuheld – Kalundborgvej, Høng, Kalundborg

Kl 17.16 skete der et færdselsuheld, da en 54-årig mand fra Dianalund kom kørende på en havetraktor ud i krydset til Hjorthøjvej og i den forbindelse kolliderede med en motorcykel ført af en 58-årig mand fra Lejre. To personer blev kørt til sygehuset til behandling, men der skete kun mindre personskader ved sammenstødet.

Mand anholdt under stor indsats – Skolelodden, Viskinge, Svebølle – Kalundborg

Kl. 20.18 modtog politiet en anmeldelse om, at en mand havde truet en kvinde med et våben på en adresse i Viskinge ved Svebølle. Politiet tog alle forbehold, da episoden skete i et hjem med børn. Mange patruljer blev sendt til stedet, hvor det blev forsøgt at få manden til at komme af huset selv. En ambulance holdt klar, hvis der skulle blive behov for det under indsatsen.

Kl. 02.32 blev manden anholdt uden dramatik og taget med på stationen til afhøring. Ingen kom noget til ved episoden, og stedet blev ransaget. Der blev ikke fundet ulovlige våben, men manden er mistænkt for at have truet kvinden med et våben. Sagen blev vurderet af anklagemyndigheden, som ikke fandt grundlag for at fremstille den anholdte mand i grundlovsforhørt med begæring om varetægtsfængsling.

Politiet skal nu afhøres sagens parter, hvorefter der vil blive taget stilling til, om sigtelsen også skal omhandle vold mod kvinden.

Påvirket og uden kørekort – Kirkevangen, Gørlev Sj – Kalundborg

Kl. 01.16 stoppede politiet en 24-årig mand fra Høng på Kirkevangen i Gørlev Sj. Det viste sig at han slet ikke burde befinde sig bag rattet af en bil, da han både var påvirket og frakendt sit kørekort i en tidligere sag om narkokørsel.

Den 24-årige havde en promille over det tilladte, og han blev testet positiv for euforiserende stoffer. Han blev sigtet og anholdt for at få udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Når resultatet af blodprøven kommer, kan han forvente at høre mere fra politiet i sin sag.

Truende mand anholdt – Radiovej, Kalundborg

Kl. 22.40 blev en 19-årig mand fra Kalundborg anholdt og sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen på Kalundborg Rocker musikfestival. Den 19-årige var aggressiv og truende over for andre gæster, og da patruljen fik fat i den 19-årige vendte han vreden mod politiet. Han var opfarende og spirituspåvirket, så han blev kortvarigt anholdt og ilagt håndjern. Hans kæreste kom til stedet og lovede at følge ham hjem. Han løsladt, da han var faldet til ro, men vil få en bøde i sagen.

Ulykke på svævebane – Kragerupgårdsvej, Ruds-Vedby – Kalundborg

Kl. 18.35 kom et alarmopkald om, at to mænd var kørt sammen på en svævebane på ved Kragerup Gods. Politi, ambulance og brandvæsen kørte til stedet, hvor en 59-årig mand fra Søborg blev reddet ned fra reposen på svævebanen og kørt i ambulance til behandling for en skade i benet. Den anden part i ulykken, en 49-årig mand fra Gørlev kørte selv på skadestuen til tjek, men havde umiddelbart ingen alvorlige skader.

Politiet lukkede forlystelsen og afhørte parter og vidner til ulykken. Der blev optaget rapport, som skal afklare, om der er sket brud på sikkerhedsreglerne i forbindelse med tilskadekomsten. Arbejdstilsynet blev orienteret, og vil i dag undersøge uheldsstedet. Politiet skal nu have afklaret, om der skal ske yderligere undersøgelse af svævebanen, før den kan genåbnes. Herefter skal det afklares, om nogen skal stilles til ansvar for at ulykken skete.

Varebil endte i grøften efter uheld – Kalundborgvej, Kalundborg

Kl. 14.10 skete et uheld, da en bilist bremsede op for at svinge til venstre ad Skovbakkerne, og holdt stille mens modkørende passerede. Bagfra kom en varebil, med en 35-årig mand fra Valby bag rattet. Han overså, at bilen bremsede op, så han påkørte personbilen på bag på hjørnet, hvorefter varebilen endte i grøften på siden. Med i varebilen var en passager, som slog hovedet ved uheldet. Han blev bragt til sygehuset til tjek, men hans skader var ikke så alvorlige som først frygtet. Et hegn ud for Kalundborgvej 128 blev påkørt i forbindelse med uheldet.

Føreren af varebilen slog sit ben, men fik ingen alvorlige skader. Bilisten, en 30-årig mand fra Holbæk, slap uskadt fra uheldet. Vejen blev spærret under redningsindsatsen men kunne genåbnes helt omkring kl. 14.49. Politiet optog rapport om uheldet.

Indbrud i Perioden

Hofvej, Havnsø, Føllenslev – Forsøg
Mullerup Strandvej, Mullerup, Kalundborg