Efter næsten 30 års pause er den legendariske danske gyser Nattevagten vendt tilbage til det danske publikum. Med premieren i december, har Ole Bornedal og holdet bag filmen genskabt en af nyere dansk spillefilms allerstørste succeser.

Nu kan man møde filminstruktør Ole Bornedal i et underholdende, komisk, seriøst og farverigt foredrag med lyd og film og billeder. Det sker torsdag d. 25. januar i Ubby Bibliotek- og

Pressefoto Ole Bornedal Filminstruktør og foredragsholder

Forsamlingshus. Det er Hvidebæk Lokalråd og Kalundborg Biblioteksklub som sammen har inviteret til arrangementet. Der er spisning Kl. 18.00, hvor Kim Kok har sammensat en menu, og kl. 19.00 går Ole Bornedal på scenen.

Ole Bornedal vil fortælle om filmen, håndværket, de absolut sære og groteske anekdoter, om vidunderlige og excentriske stjerner og filmfolk. Hør om arbejdet med de store stjerner som for eksempel Nikolaj Coster-Waldau, Kim Bodnia og Ulf Pilgaard og Sonja Richter.

Da Nattevagten udkom i 1994, tog filmen på overraskende vis pusten fra sit publikum. Ingen forventede at en film som Nattevagten kunne konkurrere med de skarpeste internationale film indenfor genren – og succesen bragte Bornedal direkte til Hollywood og startede hans karriere med et brag. Gale oplevelser i Hollywood, det tætte samarbejde med Harvey Weinstein – store projekter og en million oplevelser rigere – har Bornedal sidenhen mest arbejdet i Danmark og med en stribe af succeser bag sig: Så længe jeg lever, Kærlighed på Film, 1864. Jeg er Dina, Skyggen i mit Øje etc. Film som har vundet både national og international anerkendelse.

Billetter til arrangementet købes via www.kalundborgbib.dk under ”det sker” eller hos Kalundborg biblioteker. Vælg mellem billetter med eller uden spisning. Der er som vanligt rabatter til medlemmer af Hvidebæk Lokalråd og Kalundborg Biblioteksklub.

Velkommen til en hyggelig og underholdende aften i selskab med ”Nattevagten ”.