Kom forbi Eskebjerg Bibliotek tirsdag den 28. februar kl. 15:00-15:40 til endnu en litteraturinspiration med Litteratursalonen for voksne.

“Mellem bøgernes sider, linjer og bogstaver finder vi et pusterum. Vi finder et fristed, hvor vi rejser væk fra hverdagen uden at det er nødvendigt at bevæge os væk fra vores yndlings læsested. Litteraturen er en kærkommen ven, som hjælper os med at forstå os selv og verden omkring os.

Så kom forbi Eskebjerg Bibliotek til en hyggelig eftermiddag i litteraturens tegn. Her vil vi sammen snakke om og dele litteratur med hinanden. Og vores litteraturformidler Ea Chamberlain vil præsentere lidt forskelligt litteratur, som forhåbentlig kan være med til at inspirere og forny din læselyst.

Lyder dette som et arrangement du eller en du kender, kunne tænke sig at være med til, så kan billetterne købes via Bibliotekets hjemmeside www.kalundborgbib.dk/ under ”Det sker” eller hos personalet i biblioteksafdelingernes betjente åbningstid. Prisen pr. billet er 15, – kr.

Vi går i gang med at snakke litteratur og dele læseinspiration med hinanden kl. 15:00”

Pressefoto