Læseinspiration og romaner på storskærm! Bibliotekets kulturformidlere dykker ned i titlerne fra DR’s Romanklub de sidste tre år og giver inspiration, indblik og læselyst.

Læseinspiration og romaner på storskærm.  

Bibliotekets kulturformidlere inviterer til en litterær caféaften, hvor vi dykker ned i titlerne fra DR’s Romanklub de seneste tre år. Med storskærm som omdrejningspunkt præsenterer vi romanernes temaer, perspektiver og den tid, de taler ind i – alt sammen med fokus på læselyst.  

Vi sætter blandt andet spot på romaner som De bedste familier af Kim Blæsbjerg, Rans vilje af Peder Frederik Jensen, Den store åbning af Merete Pryds Helle og Skyggen foran mig af Kim Fupz Aakeson og mange flere…  

Som deltager får du en samlet litteraturliste, og du kan naturligvis låne flere af bøgerne med hjem efter arrangementet. 

Vi sidder ved cafeborde, tager en pause undervejs og nyder muligheden for kunne tage en kop kaffe eller te, mens vi kan kigge i bøgerne. En aften med inspiration, overblik og nye læseoplevelser – lige til at tage med hjem.  

Praktiske oplysninger:
Dato: mandag d. 16. marts 2026
Klokkeslæt: kl. 18:30-20:30
Sted: Det grønne rum, Kalundborg Bibliotek, Klostertorvet 2, 4400 Kalundborg

Arrangør: Kalundborg Biblioteker

Pris: Standard billet: 75,- kr. eller Biblioteksklub medlemsbillet: 50,- kr.

Billetter købes via Kalundborg Bibliotekers hjemmeside https://www.kalundborgbib.dk/ under ”Det sker” eller i den betjente åbningstid på dit lokale bibliotek

Læs mere via: https://www.kalundborgbib.dk/

Pressefoto