Onsdag den 13. september 2023 kl. 19:00-21:00 i Fuglede Forsamlingshus, har du mulighed for at få et skræmmende indblik i drabsmotiver og gerningsmandens psykologiske profil, når Kurt Kragh, efterforskningslederen ved Rigspolitiets Rejsehold, kommer og holder foredrag om ”at tænke som en moder”.

Den kendte efterforskningsleder ved det legendariske Rigspolitis Rejsehold, Kurt Kragh giver et unikt indblik i hans store kendskab til drabsefterforskning og opklaring af spektakulære drabssager. Som erfaren foredragsholder tager Kurt Kragh publikum ind i en morders tankegang, for hvem ugerningen giver mening.

Vi kommer tæt på de 7 drabsmotiver og psykologisk gerningsmandsprofilering, og Kurt Kragh øser ud af sin erfaring fra konkrete drabssager fra sin lange karriere. Hvorfor myrder en far sin datter? Hvad får en teenagedreng til at dræbe to sovende mennesker? Hvem slog en prostitueret kvinde ihjel og skar hendes hånd af? Derudover hører vi om Kurt Kraghs uhyggelige tese om, at der ofte ligger en forbrydelse bag de mange sager om forsvundne personer.

Lyder det som et arrangement du godt kunne tænke dig at deltage i, så skal billetterne købes via Place2Book på følgende link www.place2book.com/da/sw2/sales/9e58ix6wi5.

Prisen pr. billet er 245,- kr. for fællesspisning og foredrag eller 175,- kr. kun for foredrag uden spisning.

Det er muligt at tilkøbe øl og vand til arrangementet, i pausen kan der købes kaffe.

Kl. 17.00 åbnes dørene, kl. 17:30 går fællesspisningen i gang og kl. 19:00 begynder Kurt Kragh sit skræmmende fascinerende foredrag.

Aftenens arrangement sker i samarbejde med Fuglede Forsamlingshus og Liv i Forsamlingshusene. 

Pressefoto