Pudsig og personlig beretning om Johannes Langkildes eventyr og stærke familiebånd.

Kom og vær med, når Kalundborg Bibliotek og Hvidebæk Lokalråd inviterer til en interessant aften med Johannes Langkilde, som tager dig med på lidt af en rejse.

Tirsdag den 1. marts 2022 kl. 18:00-21:00, i Ubby Bibliotek og forsamlingshus, har du mulighed for at komme med på en spændende rejse. Som barn fik Johannes Langkilde af vide, at han havde familie på en fjern Stillehavs ø, og at der tilmed var en ægte høvding iblandt. Men for Langkilde blev historien aldrig til mere end noget, han talte med sine forældre om som en pudsighed. 20 år senere møder Langkilde den delegerede fra Amerikansk Samoa, der er intet mindre end høvding Fagafaga Daniel Langkilde. Som var det arrangeret af skæbnen, befinder Langkilde sig pludselig ansigt til ansigt med den fjerne fætter fra Samoa.

Mødet med Fagafafa Daniel Langkilde bliver begyndelsen på en eventyrlig og personlig opdagelsesrejse, der et par år senere bringer Langkilde, hans hustru og to børn til Samoa, for at afdække den fantastiske historie om hvordan hans forfader i 1800-tallet endte med at stifte en stor familie på de polynesiske øer. “Min fætter er høvding i Samoa” er en overraskende, opløftende og nær beretning om, hvordan Johannes Langkilde møder sin store, polynesiske familie og sammen med dem efterforsker deres fælles historie.

Foredraget ”Min fætter er høvding i Samoa” bygger på Johannes Langkildes bog af samme navn, der udkom i 2021, og i længere tid lå den på bestsellerlisten. Undervejs i foredraget vises billeder på storskærm.

Lyder det som et arrangement du gerne vil være med til, så kan billet terne bestilles via bibliotekets hjemmeside kalundborgbib.dk under ”det sker” eller ved personalet i biblioteksafdelingernes betjeningstid. Man kan vælge mellem billetter med eller uden spisning.

Spisning begynder kl. 18:00 og foredraget går i gang kl. 19:00. Der er som vanligt rabat til medlemmer af Biblioteksklubben og Hvidebæk Lokalråd

Foto: ABW