Har I mon nogensinde prøvet at lave jungleyoga?

Nu har I muligheden, når Gørlev Bibliotek får besøg af Emmamaria fra Det Lille Yogahus lørdag d. 9. september kl. 10.00-11.15.

Emmamaria vil fortælle historien om Regnskovens Hemmelighed og samtidig lave jungleyoga med børnene og deres voksne. Vi kommer blandt andet til at høre om eksotiske planter og dyr, vi svinger os som Tarzan i lianerne, sejler på Amazonas, mudderbader med elefanten, lister som tigeren og dufter til den sjældne Lotusblomst, flyver højt over junglen og lægger os til sidst og hviler under stjernerne, hvor vi lytter til nattens lyde.

Arrangementet er for familier med børn i alderen 4-7 år, og kræver ingen forudsætninger andet en lysten til at lege og have det sjovt, nære samspillet i familien samt få små fif til en sundere hverdag, med hjem. 

Billetter á 25,- købes via www.kalundborgbib.dk

Pressefoto