Kom helt tæt på middelalderens huse Guided tur i middelalderens Kalundborg torsdag den 15. juni kl. 19.00 – 20.30Få historierne om Kalundborg Højby, som er et overflødighedshorn af spektakulære ruiner og bygninger fra middelalderen.

Den guidede tur udgår fra Kalundborg Museums modelby og korstogstapet med en fortælling om byen og dens grundlægger, Esbern Snare fra Hvideslægten. Turen fortsætter til ruinerne af Esbern Snares borg og til den enestående femtårnede Vor Frue kirke.

Vi kommer forbi stenhuset, som er Nordeuropas bedst bevarede beboelseshus fra middelalderen. Det er kort sagt en guided tur, hvor vi kommer helt tæt på middelalderens bygninger og deres historier. Mødested: Kalundborg Museums P-plads, Adelgade 23, 4400 Kalundborg.Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via: vestmuseum.billetexpresen.dk Ill. 373Hør om Vor Frue Kirke på den guidede middelaldertur med Kalundborg Museum.

Foto: Museum Vestsjælland