Kom til foredrag med Mødrehjælpen Kalundborg og Pernille Oldgaard også kaldet Moneymum.
Det sker den 5. november 2025 kl. 19-21 i Kalundborg Hallen (indgang fra Torvet)
Få tips og ideer til hvordan du kommer i økonomisk topform med Moneymum. Pernille er vokset op som enebarn i en lille lejlighed i Fredericia sammen med sin mor, som knoklede som kantinedame for at få råd til husleje, fodboldkontingent, privatskole, julegaver og ikke mindst mad på bordet. Pernille dumpede matematik i handelsskolen, men endte med at læse finansøkonom og senere blev hun ansat i Nordea. Her fandt hun sin store passion; privatøkonomi. Hun brænder for at skabe en stabil og sund økonomi ud fra den enkeltes livsbetingelser.
Foredraget henvender sig til alle; unge, studerende, unge forældre og andre interesserede.
Der serveres kaffe/the/kage.
Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.























