Få et særligt indblik i den danske kunsthistorie, når kunstkritiker og forfatter Bente Scavenius inviterer på en rejse gennem sit livs billeder.

Med udgangspunkt i bogen” Mit livs billeder” dykker Scavenius ned i værker og kunstnere, som i særdeleshed har begejstret og optaget hende gennem hendes lange liv som kunstanmelder og kunsthistoriker. Bliv klogere på dansk kunst fra 1500-tallet og frem til i dag. Og hør Scavenius fortælle om sit forhold til værker af blandt Christen Købke, J. Th. Lundbye, Sonja Ferlov Mancoba og Ursula Reuter Christiansen. Undervejs i foredraget vises billeder på storskærm.

Arrangementet sker onsdag d. 1. november kl. 19.00 -21.00 i den store sal på Musisk Skole i Kalundborg.  Værter på dagen er Kunstforeningen og Kalundborg Biblioteker, som i pausen byder på noget at drikke og lidt snacks.
Billetter kan købes via www.kalundborgbib.dk og ved personlig henvendelse til et af Kalundborg Biblioteker. Der vil være rabatter til medlemmer af Kalundborg Kunstforening og Biblioteksklubben.

Om Bente Scavenius:

Mag. art. i kunsthistorie, kunstkritiker, forfatter. Modtaget Rosenkjærprisen for fremragende formidling, har været medlem af Kulturrådet for Børn, censor ved Købehavns og Aarhus Universitet. Kunstkritiker, har deltaget i kunstquiz også som studievært på DR2.

Forfatter til bøger om Guldalderen, Århundredeskiftet år 1900, Den frie Udstillingen, At læse billeder, Verdenskunst i Danmark, Den romantiske have, Fredensborg Slotshave, Billedkunst for børn.

Foto: Robin Skjoldborg