I hele 2022 byder Kulturpakker til ældre endnu en gang op til en runde med en masse sjove og fantastiske arrangementer i samarbejde med fire udvalgte foreninger i Kalundborg Kommune. Billetsalget er allerede i gang!

I foråret kan du bl.a. opleve sanger og skuespillerinde Trine Gadeberg underholder med hendes One-woman show i Aktivitetshuset Vesterlunden fredag den 11. marts i samarbejde med Føllenslev-Særslev Pensionistforening.

Den 4. maj får Ubby Bibliotek og Forsamlingshus i samarbejde med Hjælpetjenesten besøg af Kåre Johannesen. Lyt med når han tager publikum med på en besynderlig, sjov og interessant fortælling om udvalgte navne fra den danske kongerække. En billet gælder for 2 personer. Ved deltagelse opfordres der til at invitere en nabo/bekendt med.

Læs mere om tilmelding og de mange arrangementer i Kulturpakkerne i bibliotekernes katalog, der uddeles den 21. januar, og på hjemmesiden www.kulturpakkerkalundborg.dk

Pressefoto – Kaare Johannesen