Kan du ikke få nok af at lære Kalundborg at kende, så har du mulighed for at komme på Byvandring, sammen med Kulturpakker til Ældre og Turistforeningen, torsdag den 14. september 2023 kl. 13-16.

Som optakt til Middelalderfestivalen viser Kalundborg Turistforening rundt med fantastiske fortællinger om den bevaringsværdige Højby med den femtårnede Vor Frue kirke i centrum.

OBS: Du skal selv kunne komme rundt i byen på egne ben. Der forekommer brosten, dørtærskler samt få trapper på turen.

Der vil blive serveret kaffe og kage.

Lyder dette som noget, du kunne tænke dig at deltage i, så kan billetterne købes via www.kulturpakkerkalundborg.dk under ”se arrangementer” eller hos personalet i biblioteksafdelingernes betjente åbningstid. Prisen pr. billet er 50,- kr. og gælder kun for én person. Det er muligt at tilkøbe transport for 25,- kr. pr person og det gør sig gældende for personer både med og uden kørestol. OBS: Hvis der ønskes transport, skal billetterne købes 4 uger før arrangementet.

 

Foto: ABW