Har du været glad for bold, vil du helt sikkert synes, at det er sjovt at spille bordtennis sammen med Kulturpakker til Ældre og RGI – Raklev Bordtennis.

Det sker den 20. september 2023 kl. 10-12.

Det er kendt, at bordtennis har en positiv effekt på forebyggelse af alvorlige lidelser i centralnervesystemet. Derudover træner det både humør og boldøjet. Man kan spille i almindeligt tøj eller sportstøj, men man skal have sko på som ikke har været brugt udendørs. Helst nogle sko som man ikke glider i.

Der er pause undervejs med en god kop kaffe og kage fra Madservice. Det bliver et lille hold på højest 10 personer, så der er tid til den enkelte.

Lyder dette som noget du kunne tænke dig at deltage i, så kan billetterne købes via www.kulturpakkerkalundborg.dk under ”se arrangementer” eller hos personalet i biblioteksafdelingernes betjente åbningstid. Prisen pr. billet er 50,- kr. og gælder kun for én person. Det er muligt at tilkøbe transport for 25,- kr. pr person og det gør sig gældende for personer både med og uden kørestol. OBS: Hvis der ønskes transport, skal billetterne købes 4 uger før arrangementet.

Foto: ABW