Kom og vær med, når Liv i Forsamlingshusene og Jorløse Forsamlingshus åbner dørene til en musikalsk aften fyldt med en engagerende solistoptræden og alle de store KANDIS-hits.

Tirsdag den 5. september 2023 kl. 18:00-21:00, har du mulighed for at opleve en engageret og dygtig solist med et stort hit-repertoire når Johnny Hansen – du ved ham fra KANDIS – gæster Jorløse Forsamlingshus til en musikalsk og festlig aften.

Har man sagt KANDIS, så har man også sagt Johnny Hansen. Forsangeren fra Danmarks populæreste orkester KANDIS kan også engageres med solistoptræden, hvor Johnny Hansen synger store KANDIS-hits og andre kendte evergreens.

En optræden med Johnny Hansen byder på et sandt overflødighedshorn af hits: Både KANDIS hits som En lille ring af guld, Skagens solnedgang, Det’ dit navn, Når jeg tænder lys i mørket, Flyv prinsesse til andre kendte evergreens som: Kærligheden brænder, Du er min øjesten, Volvo B18 og nogle af far Bjørns sange fra Bjørn & Okay.

Johnny har altid publikum i sin hule hånd og en sikker føling med, hvad publikum kan lide.

Lyder det som et arrangement du godt kunne tænke dig at deltage i, så skal billetterne købes senest den 28. august 2023 og de kan købes via Place2Book på følgende link https://www.place2book.com/da/sw2/sales/odup9vtiyn eller ved at kontakte Karin på telefon 53 29 20 02. Prisen pr. billet er 300,- kr. Prisen er inkl. Fællesspisning, kaffe og kage. Det er muligt at købe øl, vand og vin til aftenen.

Aftenens arrangement sker i samarbejde med Jorløse Forsamlingshus og Liv i Forsamlingshusene. Du kan læse mere om forsamlingshuset her: jorlose.dk.

Derudover kan du læse mere om projektet Liv i Forsamlingshusene på www.kalundborglif.dk.

Pressefoto