Politirapporten
Der kom et alarmopkald om en ulykke på en gård i Store Fuglede, hvor en 45-årig mand var kommet i klemme under et træ i forbindelse med en privat træfældning. Den 45-årige blev ramt af træet under fældningen og kom slemt til skade.
Der kom et alarmopkald om en ulykke på en gård i Store Fuglede, hvor en 45-årig mand var kommet i klemme under et træ i forbindelse med en privat træfældning. Den 45-årige blev ramt af træet under fældningen og kom slemt til skade.
En 57-årig kvinde fra Kalundborg anmeldte , at to mænd formentlig havde forsøgt at stjæle fra hende ved at aflede hendes opmærksomhed, men hun havde opdaget en fremmed mand rode i bilen, da hun blev forsøgt afledt af en anden.
Onsdag formiddag kørte en patrulje til anmeldelse om indbrud i øjeblikket på en ejendom på Omfartsvejen i Gørlev. Ejeren af ejendommen havde slået alarm, da hun havde set to maskerede mænd, som ødelagde overvågningsudstyret. Da patruljen kom frem til stedet, traf de ingen indbrudstyve, og huset var ikke brudt op.
En mand var kommet til skade på sit arbejde på en medicinalvirksomhed i Kalundborg, så en ambulance var blevet tilkaldt.
Politiet fik klarlagt, at en 30-årig mand fra Høng havde fået en basisk og varm væske på sin ene fod, så han havde fået formentlig skoldningsskader. Han blev bragt til skadestuen til fornøden behandling af sin skade på benet.
To drenge på 13 år og to piger på 14 år – alle fra Kalundborg – er i løbet af denne uge blevet afhørt til sagen om hærværk på det offentlige toilet i Havneparkens bygning på Vestre Havnevej, Kalundborg.
En borger anmeldte, at der var en gruppe unge som var til gene på biblioteket, hvortil der er adgang uden for åbningstid med sit sygesikringsbevis. Borgeren oplevede, at nogle unge bruge biblioteket som forsamlingssted i den kolde tid. De havde optrådt larmende og været oppe at skændes, hvilket føltes utrygt. En patrulje kørte til stedet, hvor de traf fire unge mænd fra lokalområdet i alderen 16-17 år, der erkendte, at de havde været højlydte.
Torsdag morgen fik politiet en anmeldelse om, at der i nattens løb var forøvet et indbrud i et byggemarked på Kirsebærskoven, Gørlev Sj. Tyven havde skaffet sig adgang til byggemarkedets område ved at kravle over et hegn, hvorefter 15 dunke sprinklervæske og en stige var blevet stjålet. Det var dog lykkedes tyven at få lukket en port op, idet den stod åben, da personalet mødte.
En beværtning i Skibbrogade i Kalundborg anmeldte, at en gæst havde slået en 20-årig mand i hovedet med et knytnæveslag i forbindelse med tumult på stede. Herefter var voldsmanden stukket af fra stedet i bil, og var under flugten bakket ind i en parket bil og blev set påkøre en hæk på vej væk fra stedet. En patrulje blev sendt i retning mod værtshuset, men i det samme kom en melding, om et færdselsuheld ved politistationen på Banegårdspladsen i Kalundborg.
En 30-årig mand fra Kalundborg blev fredag middag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk som sigtet for overtrædelser af straffeloven vedr. vold og trusler samt overtrædelser af knivloven, som han kunne mistænkes for at have overtrådt siden slutningen af 2021 og frem til torsdag aften, hvor han på Klosterparkvej og medbringende en kniv truede en mandlig beboer på livet.
Politiet fik en anmeldelse om en mand, der råbte og skreg og i den forbindelse verbalt truede alle i nærheden. Han blev derfor opfattet som utryghedsskabende. Politiet kørte til stedet og fik kontakt til en spiritus- og måske også narkopåvirket, 30-årig mand fra Kalundborg. Ham har politiet flere gange tidligere haft kontakt til, men denne gang var forsøg på at dæmpe ham forgæves, så politiet måtte anholde ham for at få skabt ro og tryghed i området.
En 56-årig mand fra Føllenslev blev sigtet for at køre uden kørekort – igen. Han havde inden for de seneste tre år kørt gentagne gange, selvom han ikke havde generhvervet sit kørerkort efter en tidligere frakendelse. Bilen blev derfor beslaglagt med henblik på konfiskation, hvilket den 56-årige accepterede. Retten vil senere tage stilling til, om bilen kan endeligt konfiskeres.
Politiet rykkede ud til havnen i Kalundborg efter en anmeldelse om, at kaptajnen på et skib, der inden for kort tid ville sejle videre, kunne være påvirket af spiritus og dermed overtræde sølovgivningen i Danmark. Politiet fik i havnen ved raffinaderiet kontakt til en 56-årig mand fra Rusland, der var kaptajn på det pågældende skib. Han deltog frivilligt i en alkometertest, der indikerede, at han var påvirket af alkohol i en sådan grad, at han ikke lovligt kunne varetage sin rolle som kaptajn på skibet.