Raklev Kirke indbyder til korkoncert tirsdag d. 10. december kl. 19.30.
KorVision er et rytmisk kor for både mænd og kvinder. Koret består af ca. 30 sangere fordelt på 4-6 stemmer. Repertoiret spænder over pop, rock og jazz – både på dansk og engelsk.
Korets vision er at få deres store sangglæde til at smitte af, helt ned på de bagerste publikumsrækker og efterlade folk med et smil og måske endda en lyst til selv at synge. Derfor synger de også uden noder til koncerter.
Koret ledes af Annette Kruse Scharling, som er uddannet cand.mag. i musikvidenskab fra Københavns Universitet med speciale i korledelse, ensembleledelse, sang, klaver og akkompagnementspil. Ud over KorVision er hun også dirigent for Kor-U.
Der er gratis adgang til koncerten, og alle er hjerteligt velkomne.