Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 2024/09/23 til 2024/10/01.

Dødfunden – Landervejen, Gørlev Sj. – Kalundborg

Kl. 14.45 anmeldte en borger, at der befandt sig en død person i vandet ved Reersø Strand. Politiet kom frem til stedet, hvor den afdøde person bar præg af at have ligget i vandet i længere tid. Den afdøde blev kørt til hospitalet. Der pågår nu undersøgelser for at fastslå, hvem den afdøde er.

Mand fængslet for afpresning og våbenbesiddelse – Værslev, Kalundborg

En 41-årig mand fra Kalundborg blev søndag varetægtsfængslet til den 22. oktober i en sag om afpresning og våbenbesiddelse. Den 41-årige og en 28-årig mand fra Kalundborg blev anholdt lørdag eftermiddag, efter de havde mødt op og truet et par i Værslev, som den 41-årige havde et økonomisk mellemværende med.

Begge mænd anholdt og sigtet for trusler/afpresning, og politiet fandt i forbindelse med en ransagning af en bil adskillige skydevåben i form af en riffel, en salonriffel, en pistol og et oversavet luftgevær, og en del ammunition, som den 41-årige blev sigtet for at besidde. På hans bopæl fandt politiet desuden fire rifler og en revolver. Alle de fundne våben blev beslaglagt. Anklagemyndigheden fandt ikke grundlag for at fremstille den 28-årige i grundlovsforhør, så han blev løsladt efter afhøringen.

Søndag-mandag

Narkokørsel – Eskebjergvej, Kalundborg

Kl. 21.31 standsede en patrulje en 30-årig mand fra Kalundborg, som kørte i Eskebjerg mod øst. En narkometertest viste positiv for hash, så han blev anholdt og sigtet for narkokørsel og taget med til en blodprøveudtagelse.

Påvirket bilist – Kirkevangen, Gørlev – Kalundborg

Kl. 00.20 kørte en 29-årig mand fra Kalundborg påvirket i en firmabil. Han blev testet positiv i en narkometertest, som viste positiv for kokain og hash, og han havde desuden en alkoholpromille over 0,5. Den 29-årige er frakendt førerretten helt frem til 2032 på grund af flere sager om kørsel i påvirket tilstand. Han blev sigtet, anholdt og taget med til en blodprøveudtagelsen, hvorefter han blev løsladt. Politiet sikrede bilnøglen, som skal udleveres til firmaet.

Væltet lastbil – Hovvejen, Kalundborg

Kl 08.29 kom der melding om, at en lastbil, der var ved at læsse grus af, væltede, mens den havde ladet oppe. Chaufføren blev kørt til sygehuset til undersøgelse, men han var sluppet uden skader.

Indbrud i Perioden

Hovedgaden, Svebølle
Kærbyvej, Kalundborg
Urhøjvej, Store-Fuglede, Kalundborg