Engang gik jeg på diskotek
og festede med mine venner.
Nu møder jeg dem på mit apotek
de venner, jeg stadig genkender.
Jeg får en snak med gamle Niller
der ser ud til at være frisk og sund,
han står med en pose fyldt med piller
og sin lille, søde hund.

Han siger, at der er noget galt
med det højre næsebor.
Det lyder måske lidt banalt,
men det er ikke bare noget, han tror.
Han har nemlig været på nettet
 ja, det virker nok lidt fjoget,    
og læst at i begyndelsen
mærker man ikke noget.

Hans Jørgen Buchberg

Foto: Hanne Buchberg