Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 2024/06/17 til 2024/06/26.
Brand – Smedevej, Kalundborg
Kl 17.53 kom der melding om brand i et udhus til en villa. Branden havde fået fat i nogle gasflasker og den ene af dem eksploderede som følge af varmen. Ingen personskade.
Bål ude af kontrol – Eskebjerg, Kalundborg
Kl 12.51 kørte politi og brandvæsen til melding om et større bål, der var ude at kontrol. Det viste sig, at der var tale om afbrænding af et større bål med diverse former for haveaffald og byggeaffald. Brandvæsnet fik slukket ilden, og den 62-årige beboer på stedet blev sigtet efter beredskabsloven.
Fredag
Stjålet maskine fundet – Kalundborg
Kl 09.58 fik politiet melding om en gravemaskine på trailer var blevet stjålet fra en adresse i Greve. Maskinen havde dog GPS-tracker i sig, og ejeren kunne se, at maskinen befandt sig i nærheden af Kalundborg. En patrulje blev sendt til en gård syd for Kalundborg og på stedet fandt man da også både trailer og gravemaskine i en lade. En person, der opholdt sig på stedet, blev sigtet for tyveriet.
Jagtet med kniv – Rynkevangen, Kalundborg
Kl 14.19 kom der melding om, at en mand blev jagtet af to andre mænd, hvoraf den ene havde en kniv. Den forfulgte mand blev samlet op af en bil, der kørte ham væk fra stedet, men det lykkedes senere politiet at få kontakt til manden, der viste sig at være en 42-årig mand fra Slagelse. Efterforskningen førte til at to mænd, en på 53 år fra og en på 20 og begge fra Kalundborg-området, blev anholdt og afhørt og sigtet for forsøg på vold. Der blev efterfølgende søgt efter kniven i området men uden held. De to mænd blev løsladt efter endt sagsbehandling.
I forsøget på at identificere de to gerningsmænd tog en patrulje også kontakt til en 52-årig mand fra Kalundborgs opland, da han umiddelbart passede på signalementet. Det viste sig, at han ikke havde noget med sagen at gøre, men på sig havde han ikke desto minde en lommekniv. Manden blev derfor sigtet efter knivloven.
Søndag
Brand i bygning – Nørre Alle, Kalundborg
Kl 05.04 kom der melding om brand i en lejlighedsbygning. Der var store flammer og kraftig røgudvikling på stedet. Branden var gået i taget hen over to af opgangene.
Alle beboere fra bygningen blev evakueret. To personer var tilskadekomne som følge af branden. Denne blev fløjet med lægehelikopter til behandling, mens den anden blev kørt på sygehuset med ambulance. De evakuerede beboere fik mulighed for at opholde sig i den lokale kirkes menigshedshus. Beboerne i i alt fem lejligheder måtte efter branden genhuses. De første undersøgelser tyder på, at branden er opstået i en lejlighed. Politiet skal nu undersøge brandårsagen nærmere.
Tyveri af vildmarksbad – Gørlev, Kalundborg
Kl 16.57 kørte politiet til en anmeldelse om, at ejeren af et sommerhus i området havde fået stjålet sit vildmarksbad. Ejeren havde selv efterlyst badet i diverse facebook-grupper og havde ad den vej fået et tip om, at der på en vej i området holdt en trailer med netop et vildmarksbad på ladet. Ejeren tog selv til stedet og konstaterede, at det var hans bad, der stod på traileren. På stedet fik politiet kontakt til en 29-årig mand fra Kalundborg, som kom med en noget vævende forklaring på, hvorfor vildmarksbadet stod foran huset. Han blev derfor anholdt og sigtet for tyveri.
Indbrud i Perioden
Hovvej, Jerslev, Kalundborg