Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 2024/04/22 til 2024/04/30.
Færdselsuheld – Slagelsevej/Elmegade, Kalundborg
Kl. 07.03 skete et færdselsuheld, da en bilist – en 47-årig mand fra Litauen – ikke overholdt sin vigepligt i forbindelse med kørsel i rundkørslen Slagelsevej/Elmegade, hvorved bilisten påkørte en cyklist, en 29-årig mand fra Kalundborg, der befandt sig i rundkørslen, og som ikke pådrog sig skader ved uheldet. En patrulje kom frem til stedet, hvor den 47-årige mand blev sigtet for overtrædelse af bestemmelserne i færdselsloven. Sagen blev afgjort med en bøde på 2500 kr. samt 500 kr. i bidrag til Offerfonden, som blev betalt af den 47-årige. Den 47-årige kan forvente en betinget frakendelse af sit kørekort med en prøvetid på tre år.
Færdselsuheld – Slagelsevej/Elmegade, Kalundborg
Kl. 10.39 skete endnu et færdselsuheld i samme rundkørsel, da en 55-årig mand fra Kalundborg i forbindelse med kørsel i rundkørslen holdt tilbage for en cyklist, der befandt sig i rundkørslen og i den forbindelse blev påkørt bagfra af en anden bilist. De to bilister havde en kortvarig ordveksling, hvor den mand, der havde påkørt den 55-åriges køretøj afviste, at han havde påkørt den 55-åriges køretøj og efterfølgende kørte fra stedet uden at oplyse sin identitet til modparten. Politiet hører gerne fra personer, som var vidner til uheldet eller som har oplysninger om den flygtende mands identitet. Kontakt os på telefon 114, hvis du har oplysninger i sagen.
Indbrud i tandlæge – Enggårdsvej, Jerslev Sj. – Kalundborg
Kl. 08.06 anmeldte en tandlægeklinik, at der havde været indbrud i klinikken mellem torsdag aften og fredag morgen, hvor der var blevet stjålet tandlægemaskiner og udstyr. En patrulje kørte til stedet, hvor der var opbrudt et vindue, og søgte efter spor. De foretog forhøring hos naboerne, som ikke havde hørt noget.
Vidner, som har set personer eller køretøjer omkring Enggårdsvej natten til fredag bedes ringe på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Lastbil beslaglagt – Kalundborg
En polsk lastbilchauffør blev søndag standset i sin lastbil i Kalundborg uden at have den fornødne tilladelse til godstransport. Også på andre punkter var problemer med papirarbejdet. Det løber alt i alt op i en bøde på 17.500 kroner. På den baggrund blev lastbilen beslaglagt af politiet indtil de nødvendige papirer er fremskaffet og bøden er betalt.
Myndigheder på kontrol – Kalundborg
Kl 08.00 var politiet sammen med Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og SIRI på social dumping-kontrol hos lokale virksomheder. I alt fem personer blev kontrolleret hos tre forskellige virksomheder. En enkelt litauisk statsborger blev anholdt, da det viste sig, at han var efterlyst fra udlandet til afsoning af en fængselsstraf.
Påvirket bilist – Algade, Gørlev, Kalundborg
Kl 00.48 standsede politiet en personbil hvor føreren var skønnet påvirket af euforiserende stoffer. Bilen blev ført af en 21-årig lokal mand som blev medtaget til udtagning af blodprøve.
Påvirket bilist – Bredekildevej, Kalundborg
Kl 20.59 standsede politiet en personbil ført af en 24-årig mand fra Kalundborg, da der var mistanke om, at han var påvirket af euforiserende stoffer. I bilen blev fundet to ulovlige kanonslag.
Påvirket bilist bakkede ind i parkeret bil – Bredgade, Kalundborg
Kl. 18.38 bakkede en bilist ud fra en p-bås på Bredgade, hvor bilen ramte en parkeret bil, og herefter flygtede bilisten fra stedet uden at lægge en seddel. En borger så påkørslen og ringede 112, på grund af bilisten usikre kørsel. En patrulje standsede den flygtede bil på Holbækvej i Kalundborg, hvor det viste sig, at den udenlandske mand bag rattet var kraftigt påvirket af spiritus og euforiserende stoffer. Han blev derfor anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse. I bilen fandt patruljen en klump hash, som blev beslaglagt.
Bilen var på irske nummerplader, men bilisten ønskede ikke at oplyse, hvem han var. Politiet fandt efter lidt tid ud af, at bilisten var en 25-årig mand fra Irland med arbejde og adresse i Danmark. Efter en nat i detentionen var sagen færdig behandlet og han kunne løslades tidligt søndag morgen. Han kan forvente at høre mere i sagen om uheldet, som han forårsagede i påvirket tilstand og for at besidde hash.
Ulovlige knallerter, Banegårdspladsen, Kalundborg
Kl. 15.00 passede en lokalbetjent politiekspeditionen på Kalundborg Politistation, da to hurtige knallerterne kørte forbi og standsede foran ventesalen ved togstationen overfor. Betjenten løb over og tog fat i de to teenagebrødre, som fik tjekket deres knallerter. Begge knallerter tydeligt konstruktivt ændret, så de kunne køre mere end tilladt. Knallerterne skal nu undersøges nærmere, for at finde deres tophastighed, hvorefter de unge og deres forældre vil høre mere i sagen. Sagen straffes med bøde og betinget frakendelse af retten til at køre lille knallert. Allerede anden gang man kører på en ulovlig knallert bliver knallerten konfiskeres og knallertkørekortet ryger helt.
Indbrud i Perioden
Kordilgade, Kalundborg