Kalundborg Biblioteker er stolte af at kunne tilbyde et nyt katalog for første halvdel af 2024 fyldt med foredrag, foreningsliv og arrangementer, der taler til både hjerne og hjerte og til store og små.

Kataloget kan hentes på alle biblioteksafdelinger i Kalundborg kommune: Kalundborg Bibliotek, Eskebjerg, og billetsalget er åbent.

Lasse & Mathilde. Pressefoto

Bibliotek, Snertinge Biblioteksinfo, Svebølle Kvik Bibliotek, Ubby Bibliotek, Høng Bibliotek, og Gørlev Bibliotek. Er man til en elektronisk udgave af kataloget, kan det downloades på www.kalundborgbib.dk.

Et nyt halvår i forandringens og fællesskabets tegn på Kalundborg Biblioteker
Når et nyt forår bryder frem, og vinteren langsomt slipper sit tag, mærker man, at nye tider er på vej. På Kalundborg Biblioteker vil man i første halvdel af 2024 også mærke nye vinde blæse. På Kalundborg Biblioteker er første halvdel af 2024 et nyt halvår med forandringer. Med nye initiativer, der omfavner en kommune i udvikling, kan vi tilbyde nye og spændende arrangementer og tiltag, der tilsammen danner fundamentet og byggestenene til det bibliotek, vi er på vej i mod, nemlig Bibliotek 2030.

Fælles i forandring
Forandring og fællesskab går hånd i hånd på Kalundborg Biblioteker.
I det nye katalog vil man opleve et vigtigt fokus på foreningsliv, initiativer der skal styrke lokalsamfundet og endnu flere samarbejder, der skaber mulighed for samvær og nye oplevelser. Fællesskabet er en af Kalundborg Bibliotekers hjørnesten og det vil man opleve fra første side i det nye arrangementskatalog, når vi med denne udgave sætter kurs mod Bibliotek 2030.

Her kommer en appetitvækker på Kalundborg Bibliotekers væld af aktiviteter og arrangementer i første halvdel af 2024.

Nye begyndelser og stærke overgange
Tag med på en spændende og vild rejse, når en af Danmarks mest kendte instruktører Ole Bornedal holder foredrag om sin utrolige karriere. Hør ham fortælle om Hollywoods vilde filmverden, møder med vidunderlige og excentriske stjerner, men også om mødet med sig selv, med angst, tvivl og ikke mindst med tårnhøje ambitioner og hør ham fortælle om arbejdet med ’den svære 2’er’.

Foredraget foregår den 25. januar i Ubby Bibliotek og Forsamlingshus.

Anne Hjernøe tager livtag med overgangsalderen. Den folkekære TV-kok er kendt for sin varme humor, sin store kulinariske ekspertise og så er hun også en eminent foredragsholder. Under dette foredrag vil Anne Hjernøe sætte fokus på tiden midt i livet, når hun giver gode råd og vejledning til at lette en overgangsfase, der for mange betyder vægtøgning, hedeture og livsomvæltende forandringer.

Mød Anne Hjernøe til et vedkommende og ærligt foredrag den 7. februar i Høng Hallen.

Anders Puck Nielsen er officer og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, med speciale i Rusland, Ukraine og maritime operationer. I sit foredrag giver han sin analyse af, hvordan fremtiden ser ud i Danmark, hvis krigen fortsætter i Ukraine. Han giver et overblik over de største sikkerhedspolitiske udfordringer for Danmark og et særligt indblik i de militære valg, som vi står over for at skulle træffe de kommende år.

Foredraget foregår den 21.februar i Høng Hallen.

Virkelighed, fiktion, sort magi og seriemordere. Lone Theils formår at skabe en rød tråd mellem virkelighed og fiktion, så man som læser bliver suget ind i hendes nervepirrende univers. Lone Theils er tidligere korrespondent i London og politisk kommentator og så er hun forfatter til et utal af krimier, som mange elsker og kender. På denne aften inviterer hun os med ind i sit arbejdsværelse, når hun fortæller os om det fascinerende ved at lade virkeligheden forme fiktionen og om de fortællinger, hun skaber i sine krimier.
Det foregår den 5. februar i Kalundborg Hallerne.

Den efterspurgte saxofonist, komponist og forfatter Benjamin Koppel vandt i 2023 Læsernes Bogpris for Annas Sang. Benjamin Koppel fortæller, hvordan folk får meget forskelligt ud af at læse bogen. Nogen læser den som en kærlighedshistorie, andre som en historie om kvindeundertrykkelse og frigørelse, om religion og social kontrol og andre igen læser den som en familiekrønike, der breder sig ud over et århundrede.
Hør Benjamin Koppel fortælle om Annas Sang den 11. april på Svebølle Kvik Bibliotek.

Har smalltalk en plads i fremtiden? Karen Marie Lillelund tager os på en morsom rejse ind i den betydningsfulde verden af smalltalk og minder os om, hvorfor det er værd at værdsætte de små øjeblikke i livet. Hun stiller spørgsmålet, om smalltalk er flyttet ud på de sociale medier, hvor emojis har erstattet ansigtsudtryk, eller om vores travle liv og personlige mål har fået os til at glemme vigtigheden af at forbinde os med andre gennem små samtaler.
Foredraget foregår den 29. februar i Svebølle Kvikbibliotek i samarbejde med Svebølle Biblioteksgruppe.

I samarbejde med Snertinge Biblioteksgruppe byder vi på koncert med Lasse & Mathilde. Duoen forstår at skabe nærvær og fællesskab med deres herlige sange. Til koncerten vil der naturligvis være gode genhør med hits som Fyn er Fyn, Alle mine venner, Lundeborg hymnen og Syrenprinsesse. Under koncerten bliver sangene bundet sammen med små anekdoter og humoristiske kommentarer fra de to musikere.
Oplev makkerparret i Snertinge Biblioteksinfo den 27. februar.

De populære højtlæsninger for voksne fortsætter – nu endnu flere steder
Der er stor efterspørgsel på vores højtlæsninger for voksne. Derfor udvider vi i dette forår konceptet, så du kan komme til højtlæsning i både Kalundborg, Ubby, Gørlev og Høng. Vi sætter kaffen over og sørger for en god bog, så det eneste du skal gøre, er at møde op og høre en god fortælling. Der er ingen tilmelding og hver gang er en afsluttet højtlæsning, så det er blot at kigge ind og slå sig ned.

Se tidspunkter for de forskellige steder i kataloget.

Børnenes bibliotek anno 2024
Teater lavet over børnebøger giver børn læselyst. Og det er med stor glæde, at vi kan invitere til både Orla Frøsnapper-forestilling og Djævelens Lærling-teater, som begge to er forestillinger, der tager udgangspunkt i bøger for børn. Vi fortsætter også vores skønne SØNJAZZ-koncerter og her kan man opleve blandt andet Kristian og Ramasjang Mysteriet i et helt nyt show. Vi inviterer også til Sigurd Barrets Bjørnetime og til familiekoncert med Hr. Skæg, hvor store hemmeligheder måske, måske ikke, bliver afsløret. Vi inviterer også til vinterferie på bibliotekerne, som igen i år er spækket med arrangementer og sjov for hele familien.

I 2024 gentager vi succesen med Dittes Kunstklub, vi skal læse med Læsehunde (ja, du læste rigtigt), vi skal spise pizza i Teen-klubben, lave vilde videnskabsforsøg i Videnskabsklub for Familier og så inviterer vi fædre og deres børn til Fars Legestue. Vi skal også en tur i biffen, når endnu en sæson af Børnebiffen ruller over skærmen. Læs om det hele og find meget mere i det nye katalog.

Kunst på bibliotekerne
Fotografi, akvarel, akryl- og oliemaling. Materialerne er mange og det samme er udtrykkene hos de mange kunstnere, der i første halvdel af 2024 udstiller rundt om på bibliotekerne. Blandt andet kan man på Gørlev Bibliotek opleve malergruppen Malerdamerne, når de i april viser deres flotte malerier i salen.

Liv, koncerter og foredrag i forsamlingshusene
Det er Kalundborg Kommunes ønske, at forsamlingshusene i lokalsamfundene skal fungere som kulturhuse. På Kalundborg Biblioteker kunne vi ikke være mere enige. I 2024 kan vi sammen med Liv i Forsamlingshusene invitere til blandt andet gymnastik, banko og til hyggelige fællesspisninger og så kan vi byde på underholdning med blandt andre Peter Vesth og Kristian Rusbjerg i Svallerup Forsamlingshus den 24. januar, til koncert med Katrine Bille i Årby Forsamlingshus den 14. februar, til foredrag med forfatter Peter Øvig Knudsen den 16. februar på Værftet i Havnsø og til koncert med Sussi og Drengene den 24. april i Svallerup Forsamlingshus og meget, meget mere.

Find flere arrangementer i samarbejde med Liv i Forsamlingshusene i kataloget.

Artikler og interview
Kalundborg Kommunes direktør for kultur og biblioteker Michel van der Linden er stolt af igen at kunne præsentere et righoldigt magasin. Læs mere om Michael van der Lindens tanker og visioner for fremtidens bibliotek i katalogets forord.

Læs om Benjamin Koppel og Sangen om Anna, når vi i en stor artikel i kataloget undersøger Benjamin Koppels Anna som fiktionsfigur og som menneske.

Vi sætter fokus på børns læselyst, når vi i artiklen Når børnelitteratur bliver til scenekunst undersøger sammenhængen mellem børns læseglæde og børneteater. Og så besøger vi Kalundborgs biograf Kino Den Blå Engel, hvor vi dykker ned i biografens historie og betydning for byen og interviewer biografdirektør Brian Sønder Andersen.

Tak til samarbejdspartnere og frivillige
Kalundborg Biblioteker er stolte over at kunne præsentere et katalog, der bugner af arrangementer for enhver smag. Dette kan kun lade sig gøre, fordi vi arbejder ud fra devisen at sammen skaber vi det bedste bibliotek! Derfor skal der lyde en stor tak til alle vores samarbejdspartnere, forsamlingshuse, foreninger og frivillige, der har gjort det muligt at præsentere et katalog, der emmer af lyst og vilje til et skabe et vedkommende og relevant bibliotek for vores brugere, i dag og i fremtiden.

Biblioteksklubben
Vil du være sikker på at få de seneste nyheder om arrangementer og tillige få rabat til de mange arrangementer, så meld dig gratis ind i Biblioteksklubben. Det eneste vi behøver er en mailadresse.

Læs mere på www.kalundborgbib.dk/klub