Det store, hvide tæppe
er blevet rullet ud.
Vinteren er kommet
med sne og frost og slud.
Dyrene går rundt
og leder efter mad,
men havens kok serverer
fuglefrø fra fad.

Markerne er hvide
og brune hist og her.
Der er stadig fugle
ved byens gadekær.
Træets mange grene
står pudret så flot,
men det kan hurtigt skifte
til tø, det ved vi godt.

Hans Jørgen Buchberg

 

Foto: Hanne Buchberg