Steffen Jensen har takket ja til en invitation til at komme til Snertinge Biblioteksinfo og fortælle om de komplicerede forhold i Mellemøsten. Vi skal høre om både Israel-Palæstinakonflikten og resten af den arabiske verden, samt ikke mindst om livet som korrespondent i en af de mest fascinerende og konfliktfyldte dele af verden.

Steffen Jensen er et af landets bedst kendte ansigter, ikke mindst på baggrund af rapporterne fra Mellemøsten – rapporter, der ofte finder sted midt i krige og under opstande. Til foredraget vil Steffen Jensen fortælle personligt om Mellemøstens komplicerede sammenhænge, og han kommer i dybden med sider af situationen, som nyhederne på TV ikke giver mulighed for.

Som journalist har Steffen Jensen arbejdet for en lang række medier, blandt andet Weekendavisen, Berlingske Tidende, Aktuelt, Radioavisen og DR. Da TV2 i 1988 brød tv-monopolet var Steffen Jensen med til at starte stationen op. Steffen Jensen startede med at studere forhistorisk arkæologi i Aarhus, Biblical and Roman Archaeology i Jerusalem, Middle East and North African Studies i Jerusalem og tog sidenhen sin uddannelse som journalist i Aarhus.

Værter på selve dagen er Kalundborg Biblioteker og den frivillige biblioteksgruppe i Snertinge, som sammen står parat når Steffen Jensen afholder foredrag  torsdag d. 9. november kl. 19.00
Stedet er Vesterlundens Aktivitetshus, Vesterlunden 1 i Snertinge.

Der er allerede godt gang i billetsalget, så man opfodres til at være hurtigt, hvis man sikrer sig en billet til dette topaktuelle foredrag. Læs mere og køb billet via www.kalundborgbib.dk under ”det sker2.

Vil man fremover være sikker på, at få besked når der er aktuelle foredrag, samt få gavn rabatter til foredrag og busture, så kan man gratis melde sig ind i Biblioteksklubben ved Kalundborg Biblioteker via www.kalundborgbib.dk/klub.