Liv i Forsamlingshusene åbner dørene i Gl. Svebølle Forsamlingshus til en aften med fællesspisning og musik. En aften med kunstner som Halfdan Rasmussen og Benny Andersen når Halfdanskerne stiller op til koncert.
Fredag den 6. oktober 2023 kl. 18:00-21:30 i Gl. Svebølle Forsamlingshus, har du mulighed for at opleve Halfdanskerne. Siden Mads Westfall, Lars Grand og Rasmus Vennevold i 2008 begyndte deres samarbejde om at arrangere og fortolke sange af danske digtere som Halfdan Rasmussen og Benny Andersen, er det kun gået fremad.
De tre musikere er blevet kendte under navnet Halfdanskerne, og år efter år er det blevet til flere og flere udsolgte koncerter i hele landet. Når Halfdanskerne er på plakaten, strømmer folk i alle aldre til. Halfdanskerne har nemlig alt, hvad der skal til. Et stort overblik over den poetiske, danske sangskat og historierne bag. De har en stærk fornemmelse for, hvilke sange de kan gøre relevante og aktuelle i nye, gennemarbejdede versioner samt en usædvanlig evne til at formidle kulturarven på en morsom, nærværende og underholdende måde.
Det hele serveres af tre flotte, velklædte fyre med smukke, akustiske instrumenter. Halfdanskerne fyrer den af på scenen og akkompagnerer de personlige og vellydende vokale fortolkninger. Samlet set leverer Halfdanskerne en koncertoplevelse i absolut topklasse. Halfdanskerne har allerede været landet rundt flere gange og har udgivet fire albums, senest ”De største sange”, som udkom i 2017. Halfdanskerne har også lavet TV og lokalradio, og de har en stor skare af begejstrede fans, som følger dem på Facebook, YouTube og andre sociale medier.
Få en forrygende aften med visefortolkning i topklasse, fuld gang i den på scenen og masser af humor.
Lyder det som en koncert du kunne tænke dig at opleve, så sker tilmeldingen via telefon på +45 25 80 07 01. Du skal have tilmeldt dig sommerfesten senest den 2. oktober 2023. Prisen pr. billet er 250,- kr. pr voksen og 100,- kr. pr barn under 10 år. Børn under 3 år er gratis.
Kl. 18:00 går fællesspisningen i gang, og her serveres der flæskesteg med kartofler sauce og rødkål og til dessert er der kaffe og kage. Det er muligt at købe drikkevarer til favorable priser i baren. Kl. 19:30 går koncerten med Halfdanskerne i gang. Aftenens arrangement sker i samarbejde med Gl. Svebølle Forsamlingshus og Liv i Forsamlingshusene. Du kan læse mere om forsamlingshuset her:
https://www.glsveboelleforsamlingshus.dk/