Alle informationer om det kommende cykelløb i Kalundborg er samlet på kalundborg.dk/cykelløb
Når Kalundborg skal være startby for 4. etape af cykelløbet PostNord Danmark Rundt, er der en masse relevante informationer, som borgerne har brug for at vide. Kalundborg Kommune har samlet alle de relevante informationer på én hjemmeside, så det bliver lettere at få et samlet overblik.
Fredag den 18. august 2023 kan borgerne i Kalundborg Kommune se frem til, at Kalundborg skal være startby for 4. etape af PostNord Danmark Rundt. I den forbindelse er der en række forskellige informationer, som er værd at vide. Kalundborg Kommune har derfor samlet alle de vigtige informationer på én hjemmeside, så borgerne kan få et godt overblik over, hvad der skal ske på fredag.
På kalundborg.dk/cykelløb kan borgerne læse om cykelruten, få et overblik over de spærrede områder, se tidsplanen og se festprogrammet. I de følgende afsnit har vi beskrevet, hvad man kan finde på hjemmesiden.
Ruten gennem Kalundborg Kommune
Når Kalundborg skal være startby for 4. etape, betyder det samtidigt, at en stor del af Kalundborg Kommune glæde af løbet, idet ruten går fra Kalundborg og ca. 42 km rundt i kommunen.
Ruten går gennem blandt andet det flotte landskab rundt om Tissø og det bakkede terræn omkring Buerup og videre til Bromølle. Feltet passerer Rørby, Ubby-Jerslev, St. Fuglede, Bakkendrup, Gørlev, Rye, Høng, Torpe, Hallenslev, Buerup og Bromølle, hvor der køres videre i Holbæk Kommune mod Bagsværd.
Læs mere her: PostNord Danmark Rundt 2023 (kalundborg.dk)
Få overblik over spærrede områder under cykelløb
Cykelløbet kommer til at have en mindre påvirkning på trafikken, fordi politi vil eskortere feltet langs hele ruten i stedet for at spærre ruten helt af. Det betyder, at borgerne skal være opmærksomme på, at der langs ruten kortvarigt kan opstå trafikale forsinkelser, mens feltet kører forbi.
Fra torsdag den 17. august kl. 22.00 til fredag den 18. august til kl. 16.00 er følgende områder spærret:
- Vestre Havnevej, Vestre Havneplads og Kalundborg Havnepark
- Torvet, Skibbrogade og Slotsgade
Læs mere her: Få overblik over afspærringer under årets cykelløb (kalundborg.dk)