Ældre- og Sundhedsudvalget i Kalundborg kommune har siden 2021 afsat penge til ”Kulturpakker til Ældre. Formålet er at aktive ældre skal række hånden ud til andre ældre i lokalsamfundet, så man er fælles om at mindske ensomhed og er sammen om nogle gode og glade stunder til et arrangement.

De fleste arrangementer har et mindre antal af billetter i udbud. Men ingen regler uden undtagelse. Så i løbet af sæsonen afholdes to store arrangementer, hvor der udbydes mange billetter. Ældresagen i Høng er værter på et Festligt SYNG MED show, der har fået titlen ”Tip et Hit”.

Klaus Strand-Holm, kendt fra Klaus & Servants, spiller og synger hits fra flere årtier, mens Karin Strand-Holm stiller spørgsmål om de enkelte numre. Der vil være er fællessang ved bordene, og en festlige musikquiz vil sørge for at publikum får en masse gode sange og fællessange, når både Karin & Klaus bevæger sig rundt blandt publikum. Dette show vil finde sted torsdag d. 7. september kl. 14.00 i Høng Kultursal.  Det andet store arrangement vil finde sted i Snertinge på Vesterlundens Aktivitetshus i slutningen af november måned.

Vil man vide mere, så gå ind på www.kulturpakkerkalundborg.dk og læs mere og køb billet til sæsonen første arrangementer. Fredag d. 18. august kan man på Kalundborg biblioteker hente Kalundborg bibliotekers nye arrangementsmagasin, hvori der er et helt afsnit med sæsonens Kulturpakker til Ældre.

 

Pressefoto