Ildsjæle driver det lokale foreningsliv. Derfor ønsker Folkeoplysningsudvalget i Kalundborg Kommune at hædre mennesker, som har gjort en særlig positiv
indsats for det lokale foreningsliv. Alle borgere kan nu indstille en kandidat frem til den 1. maj 2023.

Det lokale foreningsliv i Kalundborg Kommune fungerer, fordi der er en række ildsjæle, som prioriterer at skabe et foreningsliv, hvor der er plads til alle.
Folkeoplysningsudvalget i Kalundborg Kommune hædrer derfor hvert år en udøver, en leder og en ildsjæl fra det lokale foreningsliv, som har gjort sig bemærkede på en
særligt positiv måde.

Prismodtagerne vælges af Folkeoplysningsudvalget, men det er borgerne i Kalundborg Kommune, der har mulighed for at indstille kandidater til priserne. Der kan indstilles
kandidater frem til den 1. maj 2023. Prismodtagerne bliver kåret i september 2023.

Indstillingen skal ske via Kalundborg Kommunes Booking- og Foreningsportal:
https://booking-kalundborg.kmd.dk/

De tre kategorier og priser
Borgerne kan indstille kandidater til tre forskellige kategorier, som er årets udøver, årets leder og årets ildsjæl.

1) Årets udøver er en person, der på baggrund af sportslig, personlig eller social præstation eller lignende, har gjort sig fortjent til et ekstra skulderklap og
anerkendelse for sin indsats.

Det er kun foreninger i Kalundborg Kommune, som kan indstille en person til denne kategori. Prismodtageren modtager af Kalundborg Kommune en gave og 1.500 kroner, og
prismodtagerens forening modtager 1.000 kroner.

2) Årets leder er en person, der på baggrund af deres rolle som leder i en forening har gjort sig fortjent til et ekstra skulderklap og anerkendelse for deres indsats.

Lokale foreninger kan indstille til denne kategori. Prismodtageren kan fx være en instruktør eller et bestyrelsesmedlem, der fortjener at blive fremhævet med muligheden for at vinde
denne pris. Prismodtageren modtager ligeledes en gave og 1.500 kroner, og prismodtagerens forening modtager 1.000 kroner.

3) Årets ildsjæl er en person, der på baggrund af et særligt engagement i en given kontekst har gjort sig bemærket positivt og fortjener en særlig anerkendelse for sin
indsats. Personen behøver ikke være engageret i en forening for at blive indstillet.
Alle borgere i kommunen kan indstille til denne kategori. Prismodtageren modtager af Kalundborg Kommune en gave og 1.500 kroner

Foto: ABW