Frank Erichsen gæster Vinde Helsinge Forsamlingshus til en spændende aften om livet på Kastaniegården.

Kom og vær med, når Liv i Forsamlingshusene åbner dørene i Vinde Helsinge Forsamlingshus til en hyggelig og spændende aften i selskab med Frank Erichsen, Danmarks elskede Bonderøv.

Tirsdag den 21. marts 2023 kl. 18:00-21:30 har du mulighed for at opleve den charmerende Frank Erichsen, når han gæster Vinde Helsinge Forsamlingshus. Frank, bedre kendt som Bonderøven, vil fortælle om livet på gården med alt hvad dertil hører. Derudover har du mulighed for at komme bag om de populære tv -udsendelser herom, og Frank har publikum i sin hule hånd, mens han åbner op og fortæller om livet på gården. 

Med sit levende foredrag giver Frank deltagerne tips til et liv med selvforsynende landbrug og underholder samtidig med historier fra de mange sæsoner som hovedperson i det succesfulde DR-program “Frank & Kastanjegården”, som indtil 2020 hed “Bonderøven”. I dette foredrag føres publikum med om bag kameraet, til en fortælling om de tanker, der ligger bag ved livet som det udformer sig på Kastaniegården. En fortælling om arbejdet med byggerierne, haven, markerne og dyrene. Den evige jagt på selvforsyningen, som først og fremmest er drevet af lysten til at lære og lære fra sig. Om jagten på alle de håndværk og kundskaber som skal genopdages. Men foredraget er også en fortælling om, hvordan vi finder en sund balance mellem naturens behov og vores egne.

Lyder det som en aften du kunne tænke dig at blive en del af, så skal billetterne købes senest den 17. marts 2023. Billetterne kan købes via place2book:
www.place2book.com/da/sw2/sales/g6ufs5p0zl , mail: vindehelsingeforsamlingshus@gmail.com eller på sms 40279301. Prisen pr. billet er 315,- kr. for foredraget inkl. fællesspisning eller 275,- kr. for foredraget ekskl.
spisning. Fællesspisningen starter kl. 18:00 og foredraget går i gang kl. 19:00. Det er muligt at købe drikkevarer.
Aftenens arrangement sker i samarbejde med Vinde Helsinge Forsamlingshus og Liv i Forsamlingshusene. Læs mere på www.kalundborglif.dk.

Pressefoto