Tirsdag d. 31. januar kl. 18.00-21.00 er der i Ubby Forsamlingshus fællesspisning og efterfølgende foredrag med Käte Jørgensen og Jens Ove Friis. De vil give en kærlig og personlig fortælling om en af dansk musiks største ikoner, Flemming Bamse Jørgensen.
En autentisk fortælling om en af nutidens største entertainere
Käte Jørgensen nåede at kende Bamse i 40 år og var gennem alle år Flemmings sikre og uundværlige anker. Selvom hun kun sjældent var med til de mange koncerter, ventede Käte altid med natmad til en træt Flemming, når han kom hjem fra et spillejob. Flemming spillede desuden altid sine nye sange for Käte, og hendes meninger var afgørende for sangenes fremtid.
Jens Ove Friis var Flemmings pladedirektør, og de to blev både personlige og professionelle venner. Flere gange om ugen diskuterede de indspilning, valg af sange og musikere, producere, studier og kreative strategier. Siden Flemmings død har Jens Ove været familiens professionelle rådgiver.
Flemming Bamse Jørgensens fantastiske liv og karriere bliver også portrætteret i den nye spillefilm Bamse, hvor Anders W. Berthelsen spiller hovedrollen som den kendte og elskede musiker. Historien i filmen er inspireret af Bamses liv, mens foredraget med Käte og Jens Ove er den autentiske fortælling, hvor du med garanti hører historier fra Flemming Bamse Jørgensens liv, som du ikke har hørt før.
Arrangementet er blevet til i samarbejde mellem Hvidebæk Lokalråd og Kalundborg Biblioteker.
Billetter til både fællesspisning og foredrag, eller kun til foredrag kan købes via Kalundborg Bibliotekers hjemmeside www.kalundborgbib.dk eller i alle Kalundborg Biblioteksfilialer.
Praktiske oplysninger:
Arrangementet er tirsdag d. 31. januar i Ubby Forsamlingshus, Hovedgaden 19, 4490 Jerslev. Der er fællesspisning kl. 18.00 og foredraget er fra kl. 19.00-21.00
Det er arrangeret i samarbejde med Hvidebæk Lokalråd.
Menuen sammensættes af Kim Kok ved Ubby forsamlingshus.
Der kan vælges mellem flere typer billetter.
Kun foredrag kl. 19.00
• Normalpris: 175 kr.
• Medlem af Hvidebæk Lokalråd: 150 kr.
• Medlem af Biblioteksklubben: 150 kr.