Med SønJazz kan familiens børn tage deres voksne i hånden og i fællesskab med andre familier få store musikalske oplevelser.

Søndag d. 15/1-23 slår SØNJAZZ dørene op for årets første koncert. Det er de fire spøjse spillemænd fra Basco, der kommer og spiller en hyggelig koncert for 4-10-årige.

Koncerten er fra 14:00-14:45 og foregår på Musisk Skole, Skovbrynet 55, 4400 Kalundborg.

Billetterne koster 30 kr., og kan enten købes via Kalundborg Bibliotekers hjemmeside www.kalundborgbib.dk eller købes i døren.

Basco er et prisvindende folk og roots band, som med virtuositet, nærvær og pulserende energi tager deres publikum med på en autentisk, musikalsk rejse. De forener på fornemste vis skandinavisk, engelsk og keltisk tradition og gør det til deres helt egen, originale lyd med sprøde arrangementer og intensitet i særklasse.

Til denne koncert får I lov at opleve musikken helt tæt på, når de fire spøjse spillemænd sætter sig ned midt mellem publikum, for at skabe musik og fortæller historier med deres instrumenter.

Denne SØNJAZZ med Basco udbydes i samarbejde med LMS Familiekoncerter.