Kom og være med, når Kalundborg Biblioteker inviterer Anne Kirketerp indenfor til et spændende foredrag om Craft-psykologi. Foredraget og bogen Craft-psykologi sætter
fokus på de sundhedsfremmende mekanismer der er ved håndarbejde og håndværk.
Onsdag den 11. januar 2023 kl. 19:00-21:00 på Ubby Bibliotek og Forsamlingshus, har du mulighed for at sidde med på en lytter når Anne Kirketerp deler ud af sine viden om fordelene
ved at lave craft, altså lave noget skabende med hænderne. Uanset om der er tale om surdej, strik, betonstøbning, syning eller tegning. Rigtig mange har opdaget, hvor fedt det er at være helt fordybet og opleve den tilstand af ”meningsfuld selvforglemmelse” der opstår, når projektet bare overtager alle tanker.
Med Craft-psykologi, bliver det muligt at forstå mekanismerne bag “selvforglemmelsen” og Anne Kirketerp vil i sit foredrag komme ind på hvorfor:
Craft er ikke blot meningsfuldt og dejligt at udføre, men også sundhedsfremmende
• der er en lang række gavnlige fysiske og psykologiske effekter ved at udføre Craft
• det er nødvendigt at have mindst 10 forskellige projekter i gang samtidig
• din hjerterytme og dit nervesystem falder til ro når du laver Craft
• det er godt at gøre noget aktivt, for at få det maksimale ud af din passion
• du kan bedre koncertere dig og være i sociale sammenhænge, når du laver noget enkelt Craft
• flow, overkantsflow og fordybelse kan virke sundhedsfremmende
• det at have en passion kan virke sundhedsfremmende på fx stress, angst og ensomhed
Foredraget er fyldt med nye modeller og viden fra 4 års forskning og udfolder teorierne bag Craft-psykologi, der formidles på en lettilgængelig facon.
Kunne du tænke dig at være med til dette interessante og spændende arrangement, så kan billetterne købes via Bibliotekets hjemmeside www.kalundborgbib.dk/ under det sker eller hos
personalet i biblioteksafdelingernes betjente åbningstid. Prisen pr. billet er 125,- kr. for medlemmer af Biblioteksklubben og 135,- kr. for alle andre. Prisen er inkl. kaffe, te og kage.
Foredraget går i gang kl. 19:00. Du kan læse mere om Craft-psykologi her: annekirketerp.dk.
Er du endnu ikke medlem af Biblioteksklubben kan du læse mere her: www.kalundborgbib.dk/klub