Så åbner sæsonen igen for ’Dittes Kunstklub for børn’ på Kalundborg Bibliotek.

“Vores lokale billedkunstner Ditte Forchhammer afholder igen kunstklub for børn. Denne gang med to forløb til forskellige aldre.

Klubben har hjemme på Kalundborg Børnebibliotek og første forløb, som er for de 5-7 årige starter op kl. 15.30-17.00 mandag d. 12. september og vil så løbe hver mandag indtil efterårsferien.
Efter efterårsferien fra mandag d. 24. oktober er det så de 8-10 årige, som kan prøve kræfter med kunstens verden. Her vil også være fem gange med afslutning mandag d. 21. november. Man kan se alle datoer på Kalundborg Bibliotekers hjemmeside.

I kunstklubben vil der blive arbejdet med forskellige temaer fra gang til gang – og har børnene lyst, kan de udstille deres værker på biblioteket. Børnene får selvfølgelig deres værker med hjem, når de har været udstillet.

Ditte Forchhammer er oprindelig uddannet folkeskolelærer og har arbejdet som specialklasselærer i mange år. Hun har arbejdet som billedkunstner siden 2006. Ditte har undervist både i Hillerød og i Kalundborg under LOF og privat. Ditte maler med akryl og benytter, udover de mere traditionelle maleredskaber, porrer og forårsløg som pensler, hvilke hun også vil bruge i kunstklubben for børn.

Et forløb på 5 gange koster kr. 100,- og tilmelding sker via www.kalundborgbib.dk

Vi glæder os til at byde velkommen til ’Dittes Kunstklub for børn’ på Kalundborg Bibliotek.”

Pressefoto