Kom til et festfyrværkeri af et musikalsk show i Jorløse Forsamlingshus onsdag den 16. marts.

Martin Barrett Aagaard og Ricki Susics liv tog en ændring, da deres fælles arbejdsplads blev erklæret konkurs og de derfor blev arbejdsløse.

De var i vildrede og stillede sig selv spørgsmålet, hvad de nu skulle. Svaret åbenbarede sig da den lokale musikforretning havde udsalg på ukulele og trækfløjte. De tog chancen og købte vildt ind. I 2019 deltog de i ”Danmark har talent” og siden har Martin og Ricki turneret landet rundt med deres show.

Her fortolker de tidens og fortidens hits i minimalistisk stil, og mantraet hos disse to store personligheder lyder: ”intet instrument er for småt, til at kunne levere liflige toner til folkets udelte begejstring!”.

Det er Jorløse Forsamlingshus, der med støtte fra ”Liv I Forsamlingshusene”, er værter til arrangementet d. 16. marts. Aftenen begynder kl. 18.00 med fællesspisning, hvorefter Martin og Ricki indtager scenen. Vil man deltage, købes billetter via www.kalundborglif.dk eller telefonisk forbindelse til Jorløse forsamlingshus på tlf.: 53292002.

Prisen er 200 kr. og inkluderer spisning, underholdning, kaffe og kage. Der vil være salg af øl, vand og vin.

Pressefoto