Orla Riishede har i knap et halvt år været frivillig skoleven på Firhøjskolen ved Føllenslev. Timerne i 2.a giver en unik indsigt i skolelivet og giver klassens lærer en hjælpende hånd.
Det lå bestemt ikke i kortene, at 70årige Orla Riishede skulle være skoleven på Firhøjskolen. Faktisk kendte han ikke til skolevenner før han mødte organisationen bag de frivillige skolevenner, Skolens Venner, ved et supermarked i Kalundborg by: ”Jeg tog imod en brochure, og selvom jeg til at starte med tænkte, at det ikke var noget for mig, fik min kone mig alligevel overtalt”.
Ud over at være pensionist på fuld tid er Orla Riishede formand i Havnsø Lokalråd og bruger meget tid i Regnbuekoret på Musisk Skole. Men tid til at give en hånd med i undervisningen kunne han altså godt finde: ”Hver mandag formiddag fra klokken 8 til 11 er jeg i 2.a på skolen. Jeg er med i dansk- og engelsktimerne, hvor jeg så at sige er lærerens hjælpende hånd. Jeg har ikke ansvar for undervisningen, men når eleverne sidder med opgaverne selv, kan jeg hjælpe med spørgsmål, så de kan komme videre”, fortæller Orla Riishede.
Den ekstra voksne i timerne er Majbritt Rasmussen, der er klasselærer i 2.a, glad for: ”Orla kan slukke ildebrande og lægge en hånd på elevernes skuldre, når der er brug for det. Han er simpelthen den ekstra hånd, der gør, at eleverne får mere opmærksomhed fra en voksen – og det er bare så godt”.
Bliver mødt med tillid
Frivillige skolevenner har ikke ansvar for undervisningen i timerne eller for konfliktløsning i frikvartererne. I stedet kan skolevennerne assistere lærerne, når eleverne har brug for hjælp – ikke kun til det faglige, men også til alt det andet: ”Jeg oplever tit, at eleverne også vil have min hjælp til mere praktiske ting. Som at få snøret skoen, eller når overtøjet driller. I frikvartererne oplever jeg ofte, at børnene vil vise mig, hvor højt de kan gynge, den dans, de har øvet sig på, eller at de kan køre ræs på mooncarterne. Jeg kan tydeligt mærke, at børnene henvender sig mere, jo bedre de kender mig”, beretter Orla Riishede.
I det hele taget er skolevennen blevet taget godt imod af både skolens ledelse, lærere, elever og forældre: ”Jeg er fra starten blevet mødt med meget stor tillid fra alle. At træde ind i en klasse som en fremmed voksen, er virkelig at træde ind i andres sfærer, og jeg er meget beæret over den velkomst jeg har fået. Måske har det noget med min alder at gøre – at jeg lige så godt kunne være en morfar eller farfar”, griner Orla. ”Orla er en lige præcis det, han skal være, nemlig en skoleven. Han er børnenes ven, og de regner ham for den ekstra hånd i timerne og i frikvartererne, han også er. De har tillid til ham, både når det kommer til faglige spørgsmål og til det mere sociale”, siger Majbritt Rasmussen, der understreger, at den indsats skolevennen gør bestemt ikke må negligeres.
For ifølge hende skal skolevennen ikke ses som en ekstra lærer eller pædagog, men som en ekstra voksen, der har fokus på eleverne: ”Han er opmærksom på de elever, der har brug for lidt ekstra omsorg, og så bidrager han også med viden og personlighed, der er sund for eleverne at møde”.
En klar opfordring
På det personlige plan giver indsigten i børnenes hverdag en forståelse af, hvordan det er være barn i dag, siger Orla Riishede: ”Ud over at se, hvor meget folkeskolen har forandret sig, siden jeg selv gik der, får jeg en unik indsigt i, hvad der fylder i børnenes liv. Jeg bliver altid i godt humør, når jeg er i 2.a”, siger han fortsætter: ”Jeg må også være ærlig at sige, at jo bedre jeg lærer dem at kende, jo mere kommer de til at betyde for mig. For det er virkelig en stor tillidserklæring, at de er så åbne og vil tale med mig”.
Fordi det frivillige arbejde på skolen er så givende for både Orla Riishede selv, eleverne og lærerne, lyder der fra skolevennen en klar opfordring til andre, der har tid og overskud til at lægge et par timer om ugen i en folkeskoleklasse: ”Kast jer ud i det. Det koster ikke noget – der er meget stor fleksibilitet i planlægningen, så man kan sagtens passe sine andre interesser samtidig. Jeg er sikker på, at langt de fleste vil kunne bidrage med noget positivt til eleverne, så det handler virkelig bare om at kaste sig ud i det”, afslutter Orla Riishede.
