Keramikstuen
Sandlodsvej 53
4400 Kalundborg
59 50 87 19
22 67 87 19

Følg Keramikstuen på Facebook

Haveglæde og kunst
Kun små seks kilometer fra Kalundborg, ud mod Røsnæs, finder du Inger og Jørgens oase. På Sandlodsvej 53 ligger deres skønne gamle gård – i lige så skønne omgivelser. Især den velholdte naturlige have, samt udsigten over Kalundborg fjord, er nærmest kunstværker i sig selv. Og kunst er lige præcis det, du finder her. Inger og Jørgen har nemlig etableret et værksted og en tilhørende butik netop med kunsthåndværk i en atmosfære af dejlig stemning, og du er meget velkommen til at give dem et besøg.

Kunstudstillinger i lokalsamfundet
På gården har du muligheden for at se kunsthåndværk, fra lokale og andre kunstnere, i en frodig kulisse. På Sandlodsvej vises der skiftende udstillinger, som alle er velbesøgte. Med en bred vifte af forskellige udstillinger på forskellige tider af året, bør der være noget for alle – og noget for dig. Du skal bare tage din egen nysgerrighed med, og så skal du nok blive både inspireret og imponeret.

Den smukke have
Keramikstuen hører hjemme på en af Kalundborgs bedste beliggenheder, og du er meget velkommen til at give dem et besøg og nyde omgivelserne. Se de specifikke åbningstider på hjemmesiden. Den smukke åbne have ned mod fjorden er så charmerende, at du nok vil have svært ved at slippe den igen. Haven bærer selvfølgelig præg af ejeren og er fyldt med smukke skulpturer og andre kunstværker. Du kan også opleve de allernyeste havetendenser, eksempelvis insekthoteller hos Keramikstuen.

Inger og Jørgen har formået at skabe et rigtig smukt og charmerende fristed, som de fleste kun kan drømme om.

Andre oplevelser
Keramikstuen bevæger sig også inden for andre håndværk. Eksempelvis hånddyppede, gennemfarvede lys og lysestager. Samtidig inspireres der også inde for beklædning og delikatesser.

Find dem her
Keramikstuen har en velfungerende hjemmeside, der både indeholder billeder af gården og haven, samt forskellige udpluk af diverse udstillinger. På hjemmesiden kan du samtidig se en oversigt over kommende aktiviteter på gården, så du kan planlægge dine besøg.

Du kan også finde Keramikstuen på Facebook. Her deler Inger små udpluk af gårdens hverdag og har herigennem en tæt kontakt til kunderne.

Roser fra kunderne
”Dejligt sted at handle og der er altid te på kanden” – Annette

”… jeg har købt den allerflotteste gulvlampe af Inger. Wau hvor er hun dygtig! Jeg er utrolig glad for den” – Janne

premiumpartner

Del på sociale medier