Hvad sker der, når vi læser og skriver? Kalundborg Biblioteker inviterer til en inspirerende dag med dette spørgsmål i fokus.
Du kender det sikkert – en bog, en sætning eller et ord, der sætter noget særligt i gang i dig. Denne dag handler om netop det: at der sker noget mellem linjerne – og i os – når vi læser. Litteratur kan skabe forståelse, fordybelse, forandring og nye perspektiver på verden og på os selv. Forskning viser, at læsning og skrivning kan aktivere hjernen på særlige måder, reducere stress og styrke refleksion og empati. Det – og meget mere – udforsker vi sammen med klinisk psykolog Karen Margrethe Kirketerp, når hun gæster Kalundborg Bibliotek.
Dagen er for alle med interesse for ord, læsning og skrivning – ingen forudsætninger kræves. Tag din nysgerrighed med – vi sørger for papir og blyant.
Der vil blive serveret frokost og vand samt kaffe/the og lidt sødt i løbet af dagen. Der kan desværre ikke tages hensyn til allergener.
Praktiske oplysninger:
Dato: lørdag d. 21. marts 2026
Klokkeslæt: kl. 10:00-14:00
Sted: Det blå rum, Kalundborg Bibliotek, Klostertorvet 2, 4400 Kalundborg
Arrangør: Kalundborg Biblioteker
Pris: Standard billet: 275,- kr. eller Biblioteksklub medlemsbillet: 225,- kr.
Billetter købes via Kalundborg Bibliotekers hjemmeside https://www.kalundborgbib.dk/ under ”Det sker” eller i den betjente åbningstid på dit lokale bibliotek
Læs mere via: https://www.kalundborgbib.dk/



















