Glæd dig til tre uforglemmelige dage, når vi for sjette gang inviterer til Kalundborg Middelalderfestival!
Fra den 15. til 17. august forvandles Højbyen endnu en gang til en sanselig tidsrejse med duften af bål og mad, klingende sværd og middelalderens stemning i hver en krog.
Alle de optrædende bor i lejren ved pladsen, og her er man velkommen til at kigge indenfor.
Kalundborg Middelalderfestival er en historisk festival, som finder sted lige der, hvor store betydningsfulde begivenheder fandt sted i middelalderen – nemlig i og ved Højbyen i Kalundborg.
Festivalen blev første gang afholdt i 2015 og har kun vokset sig større siden da. Sidste festival blev afholdt i 2023, hvor omkring 5.000 glade gæster slog vejen forbi.
Kalundborg Middelalderfestival er et samarbejde mellem Museum Vestsjælland, Kalundborg Kommune, præstegruppe og menighedsråd ved Vor Frue Kirke, lokale foreninger, erhvervsliv, frivillige og velgørende institutioner og den lokale presse.
Se mere her:
Kalundborg Middelalderfestival 2025 – Museum Vestsjælland
