Crossfit Kalundborg & Yogastudio 
Hareskovvej 15T, bygning 3
4400 Kalundborg
2738 5005
kontakt@crossfitkalundborg.com

Følg Crossfit Kalundborg på Facebook 

Plads til alle

Om du er nybagt mor eller jægersoldat, så finder du hos Crossfit Kalundborg og Yogastudio et hyggeligt træningsmiljø, der kan opfylde dine behov for både fysisk og mental sundhed.

Boxen har specialiseret sig i den populære sport CrossFit, som blev opfundet i 1980erne af den tidligere elitegymnast Greg Glassman. I 2007 begyndte Marinekorpset i USA at implementere CrossFit i deres fysiske uddannelse, og i dag er der over 15.000 gyms over hele verden, hvilket gør CrossFit til en af de hurtigst voksende nicher nogensinde.

CrossFit er kendetegnet ved at være effektiv funktionel træning som udføres med en høj intensitet og i varieret kombinationer. Træningen er direkte overførbar til hverdagens bevægelser og livet i al almindelighed. Alle kan alle træne sammen, da det altid er træning ud fra eget udgangspunkt.

Træningen kan udføres af hele familien og CrossFit Kalundborg har hold for både kids 10–14 år, teens 13-17 år og voksne, der kan træne på hold med jævnaldrende eller sammen som familie. De mange hold giver mulighed for at indgå i et fedt træningsfælleskab, men der er også mulighed for helt at træne selv i den store box.

Det er en sport, som du kan dyrke på motionsplan men også på konkurrenceplan og vælge at stille op til konkurrencer.

Hvert år afholder CrossFit Kalundborg sommerskole for teenagere, der kan prøve kræfter med den populære træningsform. Programmet indeholder en introduktion og kendskab til sporten, teori, korrekt teknik og praktisk træning.

Høj sikkerhed, dygtige coaches

Boxens udstyr er af høj kvalitet og topmoderne, og som en af Danmarks største boxe, er der god sikker afstand mellem CrossFit atleterne. Boxens dygtige coaches kan lære dig den rigtige teknik, så du kommer godt fra start og bliver ved med at udvikle dig.

Uanset om man er til styrketræning, udholdenhedstræning eller en kombination er der masser af hold at vælge imellem.

Mottoet i CrossFit er: “Vores speciale er ikke at specialisere os”. Det betyder at CrossFit udvikler sig konstant og nye skills kommer hele tiden til. Elementer som udholdenhed, hastighed, balance, smidighed, koordination, præcision og behændighed er lige så vigtige som fx styrke.

CrossFit atleten lander således et sted mellem gymnasten, vægtløfteren og sprinteren.

Af samme grund har CrossFit kun meget få maskiner til træningen, f.eks. bike erg, air bike, ski erg og rows. Den daglige workout er som udgangspunkt med barbells, dumbbells, kettlebells, rings, rack og lignende men der er hold både med og uden brug af udstyr.

Yogastudio

I Yogastudio’et som er opført i lækre bæredygtige materialer og med gulvvarme findes også helt nyt udstyr.

Her tilbydes både mindful yoga, yin yoga og flow yoga. De forskellige yogaformer henvender sig til forskellige behov, fx om du vil op i gear med sved på panden eller ned i gear, afstresse og restituere.

Yogastudio’et arrangerer retreats til naturskønne Samsø, yoga events, mindfulness forløb og dybdegående stressbehandlingsforløb.

Slut træningen af med infrarød sauna

Hos CrossFit Kalundborg og Yogastudio kan du købe klippekort til deres infrarøde sauna. IR har en afstressende, udrensende og lindrende effekt på blandt andet inflammatoriske tilstande i kroppen. Terapeutiske infrarøde stråler trænger 3-4 cm ind igennem hud, led, muskler og bindevæv og varmer hele kroppen op indefra i modsætning til en almindelig sauna som varmer op udefra. Dette gør at du har effekt af behandlingen fra start af, samtidig med at luften føles mindre fugtig og varm, så det er nemmere at trække vejret. Strålerne har en behagelig temperatur, og du vil føle et fantastisk velvære efterfølgende.

En god afslutning på træningen både den fysiske og mentale.

En fed Box og Yogastudio i Kalundborg

Følg CrossFit Kalundborg på Facebook hvor du kan finde gode tilbud og mange rosende ord til stedet. Her er et lille udpluk:

”Fedt nyt træningscenter, de bedste trænere og altid fuld knald på” – Carsten

“Et suverænt fedt sted at træne, alle kan være med uanset niveau og ambitioner. Der er altid professionel hjælp, hvis man har brug for det. Stemningen i boxen er lækker og afslappende, og man føler sig altid velkommen, når man træder ind af døren. Crossfit/yogastudie Kalundborg kan klart anbefales til alle, da man træner på sit helt eget niveau” – Susanne

”Som total nybegynder var det en leg for mig at komme ind i de termer der anvendes. Der er meget hjælp og støtte fra både instruktører og de andre deltagere. Generelt er der en positiv stemning, så jeg nyder hver eneste gang jeg er til træning” Gitte

”Det bedste sted at træne – du bliver presset til max uanset om du er begynder eller har trænet længe. Alt kan skaleres så man kan være med. Fedt sammenhold, god atmosfære, dygtige coaches. ROS ROS ROS for at have fået så fed en box i Kalundborg” – Anja

Kig ind og få en gratis prøvetime! Du kan bestille dit medlemskab eller klippekort via hjemmesiden.


sølvpartner