Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Uhyggelig Halloween i Birkegårdens Haver

12. oktober - 20. oktober

Kom til sjov og uhyggelig Halloween i Birkegårdens Haver med masser af børneaktiviteter og mange unikke græskarfigurer i de smukke efterårshaver.

Er du bange for spøgelser?
Er du ikke bange, kan du gå på opdagelse i spøgelseslabyrinten i Tumlegården. Der kan naturligvis ikke afsløres for meget – kom selv og prøv den. Første del af labyrinten er ikke så uhyggelig, da de mindre børn også skal kunne være med. Men når du kommer længere ind i labyrinten, bliver den uhyggelig!

Masser af aktiviteter for hele familien
Alt fra spøgelsesjagt, græskarskæring til ”ram et spøgelse” finder du i Tumlegården. Udendørs kan du tage familien med på skattejagt, være med til at fodre minigrisene Sussi og Leo, ride på æsel eller køre på ATV. Om eftermiddagen tændes der op i bålet, hvor I kan bage snobrød. (Æselridning, ATV og snobrød er ikke gratis, men det er de andre aktiviteter).

Græskarskæring
Der er købt hundredevis af græskar hjem. Det er gratis for børnene at udfolde deres kreative evner i græskarskæring og I kan vælge imellem at købe dem med hjem for 25 kr. eller få dem stillet ud i Den japanske have.

130 kreative græskarfigurer
Rundt i haverne møder I over 130 græskarfigurer både kendte og nye. I månedsvis har der været gang i at udtænke nye idéer og kreere nye klæder til mange af halmfigurerne med græskarhoveder, som står rundt i haverne og på dyreområdet. I kan bl.a. møde Snehvide og de syv små dværge, mange fra H.C. Andersen eventyrfigurer og Kongefamilien i fuld galla.

Monsterburger-aften, lys i græskar og havevandring
Lørdag den 20. oktober kl. 16.30 kan I komme med på havevandring i de smukke efterårshaver. Og fra kl. 17.30 er der dømt Monsterburger-aften i caféen.

Husk tilmelding senest dagen før på telefon 58 26 00 42. Senere samme aften lyser børnenes fantasifulde græskar Den japanske have u-hyggeligt op.

Del på sociale medier

Detaljer

Start:
12. oktober
Slut:
20. oktober

Sted

Birkegårdens Haver
Tågerupvej 4, Tågerup
Ruds Vedby, 4291
+ Google Maps
Hjemmeside:
https://birkegaardens-haver.dk/
Del på sociale medier