Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Skinken synger Bamse

september 22 18:00

Lørdag d. 22. september kl. 18.00 åbner Reerslev Forsamlingshus dørene til høstfest, hvor de serverer helstegt pattegris med tilbehør og efterfølgende kaffe/the, kage og is. Kl. 21.00 går Rene “Skinken” Jakobsen på scenen og synger op til musik og dans med et bredt repertoire fra Bamses sangskat.

PR-foto

I 2018 kunne Bamses Venner have fejret 45 års jubilæum, da bandet blev dannet i 1973. Fem år senere fødtes en dreng i Jylland, for hvem Bamse fik en stor betydning. Drengen hed René Jakobsen, og da han som teenager begyndte at spille musik, var Bamse en af grundpillerne i repertoiret. René fik stor succes som musiker, og rejste i mange år med store bands i Danmark og udland. Endvidere har René været backing for mange kendte danske solister, bl.a. Jacob Haugaard og Amin Jensen, og han fik med tiden tilnavnet den Skrigende Skinke.

Ofte er Renés stemme blevet sammenlignet med Flemming ”Bamse” Jørgensens, og mange opfordringer går på de kendte melodier, når René er på scenen. Idéen med at lave et Bamse-show er nu søsat, og med et flot repertoire af både kendte og mindre kendte numre fra Bamses store bagkatalog, tager René nu på landevejen. Han har sin faste guitarist og saxofonist Kenny med som support, og vi tør godt love, der bliver fest, farver og god stemning, når de går på scenen og synger alle de fede Bamse-hits.

Vil man sikre sig en billet til høstfest i Reerslev Forsamlingshus, Reerslevvej 22, Ruds Vedby, skal man senest d. 16/9 tilmelde sig direkte via mobilpay på tlf.: 60725419 og skrive “høstfest 2018” samt antal. Alternativt kan man indbetale via konto 0519 – 0000258771. Det koster 200 kr. for mad og musik. Børn under 14 år. 100 kr.

Detaljer

Dato:
september 22
Tidspunkt:
18:00