Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Så stik mig myg

oktober 19 - oktober 20

Odsherreds Kunstmuseum lægger rammerne til ”Så stik mig myg” fredag den 19. og lørdag den 20. oktober, begge dage kl. 14. Oplæsnings-talkshowet med teaterleder Simon Vagn Jensen og museumsinspektør Jesper Sejdner Knudsen kredser om Lundbye mellem kunsten og kærligheden.

Guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye (1818 – 1848) var stærkt optaget af at male ”Det kjære Danmark”, især i Københavns omegn, Nordsjælland og Vestsjælland, hvor kunstneren færdedes og tegnede og malede dyr og landskaber.

I Vestsjælland malede han både de storladne landskaber med gravhøje, som ved Vejrhøj og på Røsnæs, og de mere stille, umiddelbart anonyme landskaber omkring herregårde som Vognserup og Vedbygaard, hvor han ofte opholdt sig. Lundbye havde også en helt personlig tilknytning til Vestsjælland. Hans bedsteforældre, og siden også moderen boede i Kalundborg, og hans morbror var præst i Vallekilde.

Udstillingen på Odsherreds Kunstmuseum omfatter 15 værker af Lundbye samt 2 af hans nære ven og kunstnerkammerat P. C. Skovgaard. Alle værker tilhører Museum Vestsjælland.

I oplæsnings-talkshowet med teaterleder Simon Vagn Jensen og museumsinspektør Jesper Sejdner Knudsen, samtaler de om udvalgte og væsentlige aspekter i Lundbyes knap 30 år korte, men meget udbytterige, liv. Lundbye tager livtag med et stort krævende landskabsmaleri, samtidig med at han er voldsomt forelsket i herremandens datter, Louise Marie, på Vedbygaard mellem Slagelse og Jyderup. Det første, maleriet, bliver en stor succes, det andet, kærligheden, mislykkes han med.

”Stik mig myg” finder sted på Odsherreds Kunstmuseum, Rødhøj 11, 4550 Asnæs.
Tilmelding tilrådes, da der er begrænset antal pladser.

Pris 120 kr. pr person. Medlemmer af Odsherreds Kunstmuseum og Malergårdens Venner, pris: 50 kr. Husk medlemsnummer på indbetalingen.

Beløbet bedes indbetalt på mobilepay 91659 mrk. 19 eller 20 oktober og antal personer senest den 17. oktober. eller køb i museumsbutikken Rødhøj 11, 4550 Asnæs

Detaljer

Start:
oktober 19
Slut:
oktober 20

Sted

Odsherreds Kunstmuseum
Rødhøj 11
Asnæs, 4550
+ Google Map
Telefon:
59 43 23 53
Hjemmeside:
http://www.vestmuseum.dk/Forside-5.aspx