Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Populær historiker holder foredrag

september 14 18:00

Buerup Forsamlingshus inviterer til fællesspisning og foredrag med Kaare Johannesen.

Den populære historiker Kaare Johannessen holder foredrag i Buerup Forsamlingshus, Buerupvej 24, 4450 Jyderup fredag d. 14. september kl. 18.00.

PR-foto

Hvad blev der af Vikingerne?
Vikingerne var i virkeligheden mange ting. De var modige eventyrere, innovative bådebyggere, dygtige handelsfolk og gemene sørøvere. Men de var også så meget andet. Kom tæt på vore stolte, øksesvingende forfædre for tusind år siden – og især på, hvad de har måttet lægge navn og ansigt til sidenhen! Vikingerne er blevet brugt og misbrugt som få andre; de er blevet brugt til at sælge alt fra operaer over nazisme til leverpostej, hotdogs og vvs-installationer. Vikingerne er simpelthen ét af de allerstærkeste brands, Danmark overhovedet kan byde på.

Aftenen begynder med fællesspisning kl. 18.00, og det er bestyrelsen ved Buerup Forsamlingshus, der har sammensat menuen. Kl. 19.30 går Kaare Johannesen på scenen.

Prisen for både spisning og foredrag er 150,- kr. Tilmelding sker direkte til Buerup Forsamlingshus på dalskov@mail.dk el. sms 30596114.

Kaare Johannessen er en af landets mest engagerede og medrivende historieformidlere, og fortæller om historie, så alle kan forstå det! Han er kendt for at overraske publikum med sin anderledes tilgang til den historiefortælling, som de fleste af os kender fra bibliotekets støvede bøger. Og så har Kaare en helt unik evne til at lade os forstå, hvorfor begivenheder der fandt sted for flere århundreder siden, stadigvæk er relevante i dag.

Man skal skynde sig at få billetter Kaares foredrag i Buerup Forsamlingshus. Sidst han gæstede et forsamlingshus i Kalundborg Kommune, blev billetterne revet væk.

Detaljer

Dato:
september 14
Tidspunkt:
18:00

Sted

Buerup Forsamlingshus
Buerupvej 24
Jyderup,
+ Google Map