Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Pas på solen: Bliv klogere på solcreme til demodag i Matas

juni 19 10:00 - 16:00

Onsdag den 19. juni inviteres kalundborgenserne til demodag på solcremer hos Matas. Her kan man selv prøve forskellige solprodukter på egen hud – og få hjælp til solbeskyttelse fra ekspert.

Med udsigt til en solrig sommer er der god grund til at passe ekstra godt på sin hud. Solens stråler kan nemlig give røde arme og forbrændte skuldre, hvis man ikke beskytter sig ordentligt.

Onsdag den 19. juni kan folk i Kalundborg blive meget klogere på solbeskyttelse, når Matas inviterer til demodag fra klokken 10-16. Her vil en ekspert fra Avivir, der specialiserer sig i solprodukter, fortælle om, hvordan man bedst beskytter sig mod solens skarpe stråler – og hvad man gør, hvis skaden er sket, og den ømme hud skal repareres.

– Solcreme kan være lidt af en jungle, og jeg oplever, at mange er forvirrede over, hvad de skal gå efter. Det er kun forstærket det seneste års tid, hvor der også er kommet meget fokus på, at nogle solcremer kan være skadelige for koraller og havmiljøet – for selvom mange gerne vil undgå de cremer, kan det være svært at afkode på produkterne. Derfor vil vi nu give folk en mulighed for at spørge en konsulent til råds, siger Jesper Hummeluhr, der er indehaver af Avivir og arrangør af demodagen i Matas i Kalundborg.

Ud over masser af viden om solbeskyttelse byder Matas i Kalundborg også på gode soltilbud. Tilmelding er ikke nødvendigt.

Solens stråler kan være hårde ved huden, og derfor er det vigtigt at beskytte den. Til demodag i Matas i Kalundborg guider ekspert i effektiv solbeskyttelse. Foto: PR.

Detaljer

Dato:
juni 19
Tidspunkt:
10:00 - 16:00

Sted

Matas Kalundborg
Kordilgade 20
kalundborg , 4400 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
59510045
Hjemmeside:
matas.dk